Mr and Mrs Jorgensen

Stod op i morges, og så at solen bare skinnede. Vi havde ingen plan men vil bare se hvad dagen vil bringe… Så efter en gang morgenmad, satte vi os ud på terrassen, eller det vil sige jeg satte mig ud med et blad og Pelle sad sammen med hans far for at ordne/lege med computer.. Telefonen ringede og det var nogen af Otto og Maibritt’s venner der ville høre om vi ikke vil med ind til Torremolinos og spise muslinger til frokost. Det syntes vi alle var en god ide, så kl. 12.30 mødtes vi for at gå de 3 km til restauranten. De andre fik muslinger men jeg fik en gang gambas pil pil (rejer i varm olie med masser af hvidløg) det var et meget lækkert sted og næsten alle de andre gæster var Spanioler. Så vi var sikre på at det er autentisk spansk mad og god kvalitet.  Efter frokosten gik vi hjem og fik kaffe og cognac og inden vi havde set os om var dagen gået…..

Det er på tide at skrive lidt på bloggen når vi nu er hjemme fra. Burde altid gøre det, men.. Nå, vel ankommet til Malaga lufthavn tog vi en taxa til Benalmadena Costa, pris €25, blev godt nok sat af lidt fra lejligheden men en rask tur op af bakke tager man ikke skade af. Min mor vidste ikke vi kom, og hun blev meget rørt da vi stod på svalegangen. Efter en god frokost slappede vi lidt af, havde været oppe siden kl. 4. Da det endelig blev tid til mad igen, gik vi op for at få lammekølle. Det er rigtige lammekøller. De er så små at man får en kølle hver og den skal ”svømme” i aioli så er den bedst.

 I dag, lørdag, sov vi længe. Stod op til et dejligt lys med udsigt over middelhavet. Kørte til en kæmpe elektronikforretning for at finde et kabel til min mors nye computer, men endte med ”næsten” at købe en fladskærm. Gik en tur i Paloma parken for at finde den geocache vi har ledt efter i 3 år, men kan stadig ikke finde den. Sidst på eftermiddagen, gik vi op i byen, Arroyo de la Miel, for at opleve det lokale karneval. Fantastisk optog. Nonner med børn, flotte vogne, samba-piger, postkasser, politidamer, siamesiske Pippi  langstrømper??, og bøger. I kan jo se på billederne i fotoalbummet, Spanien 09.

Sikke en skøn dag. Vi kørte tidligt uden at få hverken morgenmad eller kaffe, men vi skulle bare ud af det hul vi boede i. Turen mod Vegas var på ca. km. 400 og vi skulle gennem Zion, endnu en national park, på vejen. Zion er den eneste park, hvor man ikke selv må køre i bil men skal med shuttle bus. Vi havde dog bestemt os, at køre direkte til Vegas (vi trængte til liv igen). Dog må vi begge indrømme at køre igennem Zion var noget helt anden end de andre parker. Meget mere frodigt, og rigtig bjergkørsel med mange hårnålesving. Da vi kom ud af Zion spiste vi en dejlig bagel med ost, æg og bacon ved en lille kunster-café. 

Vi kom ud på Interstate 15 mod Vegas og det var bare super. Lange lige strækninger, bjergkørsel, ørken og endelig kunne vi se Vegas skyline i det fjerne. Carina havde dog besluttet at vi lige skulle ud til det andet outlet center i byen. Vi fik shoppet i 5 timer. Da vi kom til hotellet fik vi at vide at alt var optaget, men de havde booket os ind på et andet hotel lige om hjørnet. Det viste sig at være lejligheds suiter. Dog uden gratis WiFi. Det var lige godt S…. Men skidt for vi både kun 5 min. gang fra The Strip. Vi gik op på The Strip for at få en drink, men først skulle vi lige købe en creme. Det tog 2 timer!! Nå, men vi skal jo spise. Gik på Harrah’s , hvor vi fik dejlig morgenmads buffet, og fik en storslået aften buffet, mit alles.  Efter maden skulle vi lige lure lidt på spillegulvet, men det der Craps fik jeg aldrig rigtigt forstået. Vi gik tilbage mod vores suite og fik lige et glimt af pirat showet foran Treasure Island. To skibe med pirater på det ene og sirener på det andet. Store brag og fyrværkeri. Fik ikke sovet meget da vi skulle op klokken 03.30. Flyet fra Vegas endte med at blive ca. 1 time forsinket, men pyt, vi skulle alligevel vente 3,5 time i Atlanta. Nu sidder vi i Atlanta og venter på flyveren mod København, og prøver at fordøje alle de indtryk vi har fået de sidste 15 dage.

Whau whau whau. Vi troede vi havde set det man kunne se i sådanne nogle parker som de har herovre. Men der tog vi fejl. Startede dagen med at tage bilen over på den anden siden af vejen for at spise morgenmad. Der var åbenbart der de lokale også spiste, så kvaliteten fejlede bestemt ikke noget. Derefter kørte vi de 25 km. mod Bryce Canyon for at se endnu en National Park. Vi var begge lidt trætte ved tanken, men nu er vi her jo, så vi kunne ligeså godt få den sure pligt overstået ;-). Vi måtte dog begge trække i land. Det var en fantastisk dag med høj blå himmel (vi er i ca. 2500m. højde) og det var kun 7 grader da vi kørte mod Bryce. Noget af turen der op var af samme vej vi kom i går, dog med en hel anden belysning.

Da vi kom ind i parken besluttede vi os for, at gå den ca. 6 km. lange tur gennem Queens Garden og Wall Street. Hvilket fantastisk syn. Hoodoo’erne tårnede sig op omkring os på den mest spektakulære måde. Hoodoo stammer fra Voodoo og betyder noget i retning af ”alt det onde” (Men for os at se er der intet ondt i dem).  Vi gik ned og ned og ned, og vidste godt at vi skulle op igen, men hvad betyder det når man er i god form. Tak for kaffe, i 2500 m. højde er 2 km. opad bakke sgu’ hårdt (godt vi skal side i bilen 400 km. i morgen). Bilen blev kørt helt til enden af parken, hvor vi så lavede stop ved alle udsigtspunkterne. Da kl. blev 14 stoppede vi ind for en bid mad. Den burger var næsten ligeså god som den jeg fik i Boston sidste år. Carina fik købt lidt souvenir, og vi kørte ud af parken for at finde en lille sti der skulle føre til et vandfald. Jeg var lidt skeptisk for alle vandløb vi havde set de sidste 2 dage var totalt udtørrede. Vi hørte dog straks lyden af rislende vand og fik øje på vandløbet. Stien delte sig og vi gik op mod en grotte, hvor vandet dryppede ned gennem ”loftet”? Bagefter gik vi over til vandfaldet. Der var lidt underligt at der var der midt i blandt alle Hoodoo’erne.

Så gik turen tilbage mod motellet via en grusvej jeg havde spottet på vejen. Den måtte min SUV kunne forcere. Det kunne den vi skulle dog holde udkig efter ATV’er, sagde advarselsskiltene. Vi kørte ca. 10 miles og kom ud lige udenfor den gudsforladt by vi bor i. I morgen går turen tilbage til civilisationen i Las Vegas, dog skal vi køre gennem Zion nationalpark først . Vi skal også have fundet et sted at spise (alle andre steder end det i går) så det bliver nok det på den anden side af vejen eller en subway sandwich….(savner mit eget køkken lidt..)

I dag sov vi lidt længe, dvs. Carina skulle lige læse sin bog færdig. Vi tog ned på den lokale morgenmads restaurant og fik bl.a. pølser med chili. Når man bestiller pølser her skal man sikre sig at de hedder ”Link” tl efternavn, ellers er de uden skind og trykt flade som en burger. Vi kørte fra motellet ca. kl. 10 og skulle tilbage lægge ca. km. 460 for at nå Panguitch, vores næste mål. Vi havde valgt at følge en ”Scenic Byway”. Hovedvej 24 og 12. Hovedvej 12 er en af de smukkeste vejen i USA, havde jeg læst. Vi kørte gennem ørken, bjerge, klitter, sten, skov og hårnålesving. Når man kører på en vej ”in the middle of F***king nowhere” og ser et skilt, hvor der står: ”Next Service 120 miles” så føler man sig lidt lille.

Vi kom igennem Capitol Reef , hvor vi gjorde holdt for at se nogle Petroglyffer. I kan selv se om i kan finde dem. Herefter kørte vi igennem Dixie, endnu en park, med masser af træer. Vi kørte op og op indtil vi nåede toppen i 3200m. Og så gik det nedad, troede vi. Vi kørte langs med en flod, men åbenbart var vi i 2000m. Bjergpas blev passeret og bjergrygge blev besejret. Helt fantastisk.

Langt om længe nærmede vi vores mål efter næsten 7 timer i bil. Gik en hurtig tur og fandt lige 2 geo’er. I morgen besøger vi Bryce Canyon.

Nu er endnu en fantastisk dag gået. Vi sidder på vores hotelværelse, mig med en gang Ben and Jerry is (mmm smager godt) og Pelle med en kold øl (hvor er det skønt med køleskab på værelset). Nå men i dag har vi været i endnu en nationalpark (the Arches), da vi var i Durango og Cortez (bjergene) glædede  vi os til at komme tilbage til varmen og det må vi sige vi er kommet …. Kl. 10 er der ca. 23 grader og luftfugtigheden er næsten 0 så det er bare med at få drukket vand hele tiden ellers dehydrere man.  Men vi var alligevel ude og gå rundt om the Balanced Rock, utroligt syn, man venter bare på at se Roadrunneren komme forbi og Coyote stå og ærgre sig.

Derefter var vi ude og gå rundt om Windows (vi blev enig om at det var vers. 1.0). Temperaturen var nu steget til 29 grader puha så vi besluttede at vi lige vil køre en lang tur (med aircon) ud af en grusvej. Pelle var lidt ked af at det kun er en SUV han har og ikke en rigtigt 4 hjulstrækker for der er mange sjove veje at lege på… Efter det var det meningen at vi vil gå en 5 km rundtur ud til en af de meste kendte arches (the delicate arch) men da var temperaturen sneget sig op på 34 grader så vi besluttede at det vil være for dumt at gå så lang en tur så vi tog hjem på hotellet og tog os en slapper i en times tid for at så finde ud af hvad vi skulle bruge resten af dagen til.. Efter noget søgning på nettet fandt Pelle en tur langs Colorado River, så den tog vi (kun en lille smuttur på 120 km). Da vi kom hjem igen var vi både trætte og sultne, så vi gik ind for at få en all you can eat pizza. Endnu en dejlig dag.

Vores dag i dag har været en ”køredag” så på vores vej fra Durango til Moab i Utah slog vi et smut forbi den sydlige del af nationalparken Canyonlands, The Needles. Landskabet består af støtter, som på afstand, ligner ”nåle”. På vej til indgangen af parken kom vi forbi ”The Newspaper Rock”. Ingen ved hvad de over 4000 år gamle tegn fortæller, men måske er det om jordens undergang, vi er jo i Utah homoernes højborg. Undskyld mormonernes!

Vi kørte lidt rundt i parken, så ”Træsko Klippen”, lige indtil vi mødte et skilt med ”4WD Road” og vi har jo kun en SUV.  Når de mener ”4WD” så er det alvor.

Efter ankomsten til Moab gik jeg på jagt efter et godt spisested, og nåede lige en geo på vejen. Jeg hentede Carina og slæbte hende til en sidegade lig bag ved vores hotel. Der fik vi bl.a. den møreste Angusbøf vi endnu har fået. Resten af middagen mindede om Su-Ri, dog til det halve i pris. I morgen tager vi op og kikker på The Arches, måske har de lidt terræn der passer til vores SUV.

I dag steg vi ombord på toget fra Durango til SIlverton. Silverton er en gammel mineby fra dengang, sidst i 1860, hvor man fandt guld alle vegne. Jernbanen fra Durango er kørende på 127. år, og er en smalspors jernbane dvs. at der kun er ca. 3 fod mellem sporene i stedet for ca. 5 fod. Smalle sporvidder anvendes typisk ved bjergkørsel, da man kan lave meget skarpe kurve.

Toget afgik til tiden kl. 9 og en 3½ times tur (vi skulle kun køre ca. 75 km.) ventede os.  Vi sneglede os af sted op igennem et naturreservat, hvor kun toget kører. Hvilken fantastisk scene. 2 gamle damplokomotiver skulle der til, for at slæbe os fra Durango i 2000m. til Silverton i 3100m. med de stejleste stigninger på 2,5% (der var ikke så mange kræfter i de gamle tog). I Silverton havde vi 2 timer til at shoppe lidt, så Carina fik da lige købt lidt. Derefter gik det nedad igen mod Durango, med lige så smuk natur som op.

Men 3½ time igen er altså laaaaang tid, så til andre køb en combi tur, hvor man kører i bus, enten op eller ned. Bussen var desværre udsolgt da vi købte billetter. Tilbage i Durango gik vi på Denny’s for at spise, og så var der lige tid til at finde en geo ved floden.

I morgen kører vi til Moab i Utah.

P.S. Tak for alle de hilsner og kommentarer vi modtager.

Nu har vi også boet på et rigtigt motel i USA lidt skodartigt men ok det var bare en nat. Det gode var, at overfor lå der en rigtig Diner lige som vi har set på alle film, så der spiste vi morgenmad mums, det kan de altså bare finde ud af.. men portionerne er så store så vi bliver nødt til at springe frokosten over… Nå men vi skulle jo også videre og se endnu en nationalpark og det var lige som alt det andet vi har set en oplevelse vi sjældent vil glemme…

Vi kørte ca. 10 mil fra hotellet og mødte indgangen til Mersa Verde (nationalparkens navn) derefter skulle vi køre 25 mil endnu og det var op og ned af små (så små de nu kan være i USA med deres kæmpe biler) bjergveje til vi nåede toppen på som var på 2545 meter  (sidst vi var så højt oppe var med ski på). Der bestilte vi så en guidet tur til noget der hedder Balcony House, som skulle vise sig at være en tur ned af mindst 150 trin alm. trappe derefter klatretur på en 10 meter høj træstige for at komme op i en alkove, hvor Indianerne boede for ca. 700 år siden, det er ikke et særlig stort område men det var fyldt med gamle huse og en fantastisk udsigt og vi kan kun gætte os til hvorfor de valgte sådan et ufremkommeligt sted at bo. Vores Ranger var rigtig god til at fortælle så man kunne godt fornemme lydene og lugtene fra dengang….

Efter at have set lidt mere af parken og endnu en klippebosted drog vi videre til Durango hvor vi nu er og skal bo de næste 2 nætter. Det er en ”lille” hyggelig turistby der både har sommer og vintergæster (der er et skisportssted lige i nærheden) men vi kan godt mærke på prisniveauet at det er en turistby. Men nu ligger vi og slapper lidt af inden morgendagens store oplevelse som er en 3 ½ timers tur op (og 3½ timer ned) af bjerget med en gl. damplokomotiv. Det tror vi også at det bliver en stor oplevelse så læs videre i morgen.

Vi stod op lidt i 7 til en fantastisk udsigt, igen. Klar blå himmel, dagen kan næsten ikke starte bedre. Ned på en af de lokale morgen-spisesteder, pandekager med sirup og smør. Jeg må indrømme, at når de reklamere med store portioner, så mener de det (se selv).  Efter et hurtigt check ud kørte vi mod Cortez i Colorado, vores næste overnatningssted. Turen til Cortez er på ca. 300 km., men vi kørte en omvej på 150 km. for at kommer igennem Monument Valley, et af de steder jeg længe har ønsket mig at se. Og hvilken fabelagtig omvej. Alle har vel set det i fjernsynet eller på billeder (run Forest run…), men at se det ”live” er ubeskriveligt. At se disse støtter stå omgivet af flad prærie WAU. Efterhånden har vi opdaget at vi ikke befinder os i lille flade Danmark. Monument Valley ligger i ca. 1800 m. Byen Cortez, vi skal overnatte i, ligger i 2100 m. Køreturen gennem MV er…ja se selv billederne. Efter MV stoppede vi i ”4 Corners”, det eneste sted i USA, hvor 4 stater mødes. Utah, Colorado, New Mexico og Arizona. På billedet holder jeg min GPS, så jeg kan tilføje en ”found it” til mine geo fund.