Petroglyffer
I dag sov vi lidt længe, dvs. Carina skulle lige læse sin bog færdig. Vi tog ned på den lokale morgenmads restaurant og fik bl.a. pølser med chili. Når man bestiller pølser her skal man sikre sig at de hedder ”Link” tl efternavn, ellers er de uden skind og trykt flade som en burger. Vi kørte fra motellet ca. kl. 10 og skulle tilbage lægge ca. km. 460 for at nå Panguitch, vores næste mål. Vi havde valgt at følge en ”Scenic Byway”. Hovedvej 24 og 12. Hovedvej 12 er en af de smukkeste vejen i USA, havde jeg læst. Vi kørte gennem ørken, bjerge, klitter, sten, skov og hårnålesving. Når man kører på en vej ”in the middle of F***king nowhere” og ser et skilt, hvor der står: ”Next Service 120 miles” så føler man sig lidt lille.
Vi kom igennem Capitol Reef , hvor vi gjorde holdt for at se nogle Petroglyffer. I kan selv se om i kan finde dem. Herefter kørte vi igennem Dixie, endnu en park, med masser af træer. Vi kørte op og op indtil vi nåede toppen i 3200m. Og så gik det nedad, troede vi. Vi kørte langs med en flod, men åbenbart var vi i 2000m. Bjergpas blev passeret og bjergrygge blev besejret. Helt fantastisk.
Langt om længe nærmede vi vores mål efter næsten 7 timer i bil. Gik en hurtig tur og fandt lige 2 geo’er. I morgen besøger vi Bryce Canyon.