Mr and Mrs Jorgensen

Whau whau whau. Vi troede vi havde set det man kunne se i sådanne nogle parker som de har herovre. Men der tog vi fejl. Startede dagen med at tage bilen over på den anden siden af vejen for at spise morgenmad. Der var åbenbart der de lokale også spiste, så kvaliteten fejlede bestemt ikke noget. Derefter kørte vi de 25 km. mod Bryce Canyon for at se endnu en National Park. Vi var begge lidt trætte ved tanken, men nu er vi her jo, så vi kunne ligeså godt få den sure pligt overstået ;-). Vi måtte dog begge trække i land. Det var en fantastisk dag med høj blå himmel (vi er i ca. 2500m. højde) og det var kun 7 grader da vi kørte mod Bryce. Noget af turen der op var af samme vej vi kom i går, dog med en hel anden belysning.

Da vi kom ind i parken besluttede vi os for, at gå den ca. 6 km. lange tur gennem Queens Garden og Wall Street. Hvilket fantastisk syn. Hoodoo’erne tårnede sig op omkring os på den mest spektakulære måde. Hoodoo stammer fra Voodoo og betyder noget i retning af ”alt det onde” (Men for os at se er der intet ondt i dem).  Vi gik ned og ned og ned, og vidste godt at vi skulle op igen, men hvad betyder det når man er i god form. Tak for kaffe, i 2500 m. højde er 2 km. opad bakke sgu’ hårdt (godt vi skal side i bilen 400 km. i morgen). Bilen blev kørt helt til enden af parken, hvor vi så lavede stop ved alle udsigtspunkterne. Da kl. blev 14 stoppede vi ind for en bid mad. Den burger var næsten ligeså god som den jeg fik i Boston sidste år. Carina fik købt lidt souvenir, og vi kørte ud af parken for at finde en lille sti der skulle føre til et vandfald. Jeg var lidt skeptisk for alle vandløb vi havde set de sidste 2 dage var totalt udtørrede. Vi hørte dog straks lyden af rislende vand og fik øje på vandløbet. Stien delte sig og vi gik op mod en grotte, hvor vandet dryppede ned gennem ”loftet”? Bagefter gik vi over til vandfaldet. Der var lidt underligt at der var der midt i blandt alle Hoodoo’erne.

Så gik turen tilbage mod motellet via en grusvej jeg havde spottet på vejen. Den måtte min SUV kunne forcere. Det kunne den vi skulle dog holde udkig efter ATV’er, sagde advarselsskiltene. Vi kørte ca. 10 miles og kom ud lige udenfor den gudsforladt by vi bor i. I morgen går turen tilbage til civilisationen i Las Vegas, dog skal vi køre gennem Zion nationalpark først . Vi skal også have fundet et sted at spise (alle andre steder end det i går) så det bliver nok det på den anden side af vejen eller en subway sandwich….(savner mit eget køkken lidt..)

I dag sov vi lidt længe, dvs. Carina skulle lige læse sin bog færdig. Vi tog ned på den lokale morgenmads restaurant og fik bl.a. pølser med chili. Når man bestiller pølser her skal man sikre sig at de hedder ”Link” tl efternavn, ellers er de uden skind og trykt flade som en burger. Vi kørte fra motellet ca. kl. 10 og skulle tilbage lægge ca. km. 460 for at nå Panguitch, vores næste mål. Vi havde valgt at følge en ”Scenic Byway”. Hovedvej 24 og 12. Hovedvej 12 er en af de smukkeste vejen i USA, havde jeg læst. Vi kørte gennem ørken, bjerge, klitter, sten, skov og hårnålesving. Når man kører på en vej ”in the middle of F***king nowhere” og ser et skilt, hvor der står: ”Next Service 120 miles” så føler man sig lidt lille.

Vi kom igennem Capitol Reef , hvor vi gjorde holdt for at se nogle Petroglyffer. I kan selv se om i kan finde dem. Herefter kørte vi igennem Dixie, endnu en park, med masser af træer. Vi kørte op og op indtil vi nåede toppen i 3200m. Og så gik det nedad, troede vi. Vi kørte langs med en flod, men åbenbart var vi i 2000m. Bjergpas blev passeret og bjergrygge blev besejret. Helt fantastisk.

Langt om længe nærmede vi vores mål efter næsten 7 timer i bil. Gik en hurtig tur og fandt lige 2 geo’er. I morgen besøger vi Bryce Canyon.