Arkiv for kategorien ‘Orlando’

Sidste aften

søndag, 20. november 2016

Så sider vi her i Ft. Lauderdale og kigger ud over Atlanterhavet. Vi har været i de voldsomme bølger to gange, og temperaturen er ca. 20 grader varmere end vandet ved Nørlev Strand. Vi nyder Tiki baren, live musik, sand mellem tæerne og dejligt vejr. I morgen skal vi flyve hjem, men heldigvis har vi fået lov til at blive på resortet hele dagen.

Farvel Orlando, goddag Ft. Lauderdale

fredag, 18. november 2016

Så er det farvel til Kissimmee, og afgang mod Ft. Lauderdale, hvor vi skal bo på Lago Mar Beach Resort. De sidste par dage har virkelig været afslappende. En tur i Disney Springs, det nyrenoverede Disney Downtown, hvor der er kommet mange nye ting at kigge på. Bl.a. en Uniqlo megastore. Vi har hygget ved poolen, spist hos TGI, købt et par ekstra bukser til Carina, og jeg fik købt min vinterjakke. Det næste døgn vil vi bruge på stranden.

Pool dag

onsdag, 16. november 2016

Så blev der for alvor slappet af. Dagen startede med en lille løbe tur i det morgenfriske vejr. Temperatur lige omkring 20 grader. En hurtig dukkert i poolen, for at skylle sveden væk, inden en dejlig kop kaffe blev serveret. Vi brugte formiddagen ved poolen, i selskab med bøger og iPads. En hurtig tur i Wal-Mart, for at handle proteiner til aften. Frokost, mere pool tid, kolde øl og vand. Nu er klokken snart “17”, så vi må hellere få lavet en drink.

Shopping

tirsdag, 15. november 2016

Så blev der shoppet. Næsten. Der er måske lige et par sko og en vinterjakke som skal erhverves. Vi fik faktisk shoppet så meget, at Carina måtte konstater hun var træt. Var startede med frisk melon, frisk grillet bacon, spejlæg og juice. Svømmetur i poolen, og herefter afgang til det første stop af tre. Ynglings butikker på stribe. Columbia, Geox, Ralph Laurent, Tommy Hilfiger, Calvin Klein… Der blev virkelig hygget igennem. Næste stop var i Millenia Mall. Et super godt mall. Vi startede med en meget sen frokost, og herefter nød vi den meget flotte juleudsmykning. Her er virkelig klædt om til jul allesteder. Vi fik bukser i Macys, og lige et par enkelte t-shirts. Nu var Carina træt, men vi skulle lige hen til det sidste sted. Har var det Carina som stod for shoppingen. Victorias Secret og Calvin Klein. Vi handlede et par velvoksne Ribeyesteaks i vores lokale Publix og en pos blandet salat. Velsmagende bøffer og et dejligt glas vin blev nydt omkring kl. 21. P.S. Fik også lige en snak over hækken med naboen da jeg var ude med skraldet. De stod i par gutter og spillede dart i garagen, og han var da lige lidt nysgerrig, hvor vi kom fra. Det kan være vi skal skabe lidt mere kontakt. 

Billeder kan som altid ses her

søndag, 13. november 2016

Billeder

Rejsetid.

søndag, 13. november 2016

Alt forløb planlagt. Afgang til tiden med Norweigan direkte til Ft. Lauderdale i deres nye Dreamliner. Det er en dejlig maskine. Meget støjsvag og meget behagelig at flyve med. Vi ankom ca 45 min. før planlagt. Til gengæld, var vi evigheder om at komme igennem pas og told. Ft.Lauderdale lufthavn er ikke gearet til alle de internationale ankomster, endnu. Jeg havde bestilt bilen til afhentning kl. 20.30, og præcis 20.30 var vi ved Hertz, hvor vores navn stod på tavlen, så vi kunne gå direkte ud til bilen. Der var ingen grund til opgradering, da vi har fået en meget stor Ford Explorer XLT 7 personers SUV. Vi kom hurtigt afsted i den rigtige retning, nordpå mod Kissimmee. Det tog lidt over tre timer. Det var en anstrengende tur, og man skulle nok havde holdt et hvil undervejs, da søvnmangel gentagende gange kom snigende. Vi kom sikkert frem til vores lokale Wal-Mart. De har døgnåben, så vi fik hurtigt indkøbt det mest nødvendige. Fremme ved huset omkring 00.45, hurtig udpakning og to store øl. Gæt hvem der skulle tisse i løbet af natte. Nu sider jeg i solen og slår mave.

Florida v3

søndag, 13. november 2016

Rejseplan.

6 dage,
Eagle Point,
4640 Eagle Peak Dr.
Kissimmee, FL 34746

1 dag,
Lago Mar Beach Resort & Club,
1700 South Ocean Lane,
Fort Lauderdale, FL 33316