En ørken og 34 grader i skyggen
lørdag, 20. september 2008Nu er endnu en fantastisk dag gået. Vi sidder på vores hotelværelse, mig med en gang Ben and Jerry is (mmm smager godt) og Pelle med en kold øl (hvor er det skønt med køleskab på værelset). Nå men i dag har vi været i endnu en nationalpark (the Arches), da vi var i Durango og Cortez (bjergene) glædede vi os til at komme tilbage til varmen og det må vi sige vi er kommet …. Kl. 10 er der ca. 23 grader og luftfugtigheden er næsten 0 så det er bare med at få drukket vand hele tiden ellers dehydrere man. Men vi var alligevel ude og gå rundt om the Balanced Rock, utroligt syn, man venter bare på at se Roadrunneren komme forbi og Coyote stå og ærgre sig.
Derefter var vi ude og gå rundt om Windows (vi blev enig om at det var vers. 1.0). Temperaturen var nu steget til 29 grader puha så vi besluttede at vi lige vil køre en lang tur (med aircon) ud af en grusvej. Pelle var lidt ked af at det kun er en SUV han har og ikke en rigtigt 4 hjulstrækker for der er mange sjove veje at lege på… Efter det var det meningen at vi vil gå en 5 km rundtur ud til en af de meste kendte arches (the delicate arch) men da var temperaturen sneget sig op på 34 grader så vi besluttede at det vil være for dumt at gå så lang en tur så vi tog hjem på hotellet og tog os en slapper i en times tid for at så finde ud af hvad vi skulle bruge resten af dagen til.. Efter noget søgning på nettet fandt Pelle en tur langs Colorado River, så den tog vi (kun en lille smuttur på 120 km). Da vi kom hjem igen var vi både trætte og sultne, så vi gik ind for at få en all you can eat pizza. Endnu en dejlig dag.