Arkiv for kategorien ‘Spanien’

Sidste dag

onsdag, 25. februar 2009

Sidste dag i Spanien. Har netop været oppe i byen for at hente kyllinger. Smager fantastisk. Skal netop til at spise, for derefter at køre i lufthavnen. Vejret er ellers formidabelt, så det er lidt ærgerligt at det hele allerede er slut. Vi ses snart igen..

Afslapning

tirsdag, 24. februar 2009

I dag har vi også bare lavet ingenting. Stod op lidt over 9, spiste morgenmad. Satte os på terrassen i stolen, og skiftevis læste lidt i den medbragte bog, kiggede ud over middelhavet og små blundede lidt.  Gik ned for at hente brød 12.45. Spiste frokost. Sad og slog mave på den anden terrasse, nu var solen jo flyttet. Blundede lidt igen. Gik en lang tur til Carrefour for at købe sorte trøfler. Slappede lidt mere af. Gik op til den lokale for at spise. Hvilken skøn dag. Det kan da kaldes ferie på den afslappende måde.

Mandag Spanien 09

mandag, 23. februar 2009

I dag har vi lavet absolut intet. Startede dagen med et let morgenmåltid. Derefter sad vi på terrassen og nød den dejlige varme sol, blev måske lidt forbrændt. Pludselig var klokken 13.30 så det var tid til at hente brød hos bageren. Her henter man brød 3 gange om dagen, så er det altid friskbagt. Slå mave og gik en tur på paseoen ned til havnen for at brænde lidt kalorier af. Hjem igen, slappe af, op i byen for at kigge på sko og handle til aftensmaden. I aften står den på lokale oste og pølser samt lidt pate. Husk rødvinen.

Søndag i Spanien

søndag, 22. februar 2009

Stod op i morges, og så at solen bare skinnede. Vi havde ingen plan men vil bare se hvad dagen vil bringe… Så efter en gang morgenmad, satte vi os ud på terrassen, eller det vil sige jeg satte mig ud med et blad og Pelle sad sammen med hans far for at ordne/lege med computer.. Telefonen ringede og det var nogen af Otto og Maibritt’s venner der ville høre om vi ikke vil med ind til Torremolinos og spise muslinger til frokost. Det syntes vi alle var en god ide, så kl. 12.30 mødtes vi for at gå de 3 km til restauranten. De andre fik muslinger men jeg fik en gang gambas pil pil (rejer i varm olie med masser af hvidløg) det var et meget lækkert sted og næsten alle de andre gæster var Spanioler. Så vi var sikre på at det er autentisk spansk mad og god kvalitet.  Efter frokosten gik vi hjem og fik kaffe og cognac og inden vi havde set os om var dagen gået…..

Spanien 09

lørdag, 21. februar 2009

Det er på tide at skrive lidt på bloggen når vi nu er hjemme fra. Burde altid gøre det, men.. Nå, vel ankommet til Malaga lufthavn tog vi en taxa til Benalmadena Costa, pris €25, blev godt nok sat af lidt fra lejligheden men en rask tur op af bakke tager man ikke skade af. Min mor vidste ikke vi kom, og hun blev meget rørt da vi stod på svalegangen. Efter en god frokost slappede vi lidt af, havde været oppe siden kl. 4. Da det endelig blev tid til mad igen, gik vi op for at få lammekølle. Det er rigtige lammekøller. De er så små at man får en kølle hver og den skal ”svømme” i aioli så er den bedst.

 I dag, lørdag, sov vi længe. Stod op til et dejligt lys med udsigt over middelhavet. Kørte til en kæmpe elektronikforretning for at finde et kabel til min mors nye computer, men endte med ”næsten” at købe en fladskærm. Gik en tur i Paloma parken for at finde den geocache vi har ledt efter i 3 år, men kan stadig ikke finde den. Sidst på eftermiddagen, gik vi op i byen, Arroyo de la Miel, for at opleve det lokale karneval. Fantastisk optog. Nonner med børn, flotte vogne, samba-piger, postkasser, politidamer, siamesiske Pippi  langstrømper??, og bøger. I kan jo se på billederne i fotoalbummet, Spanien 09.