Arkiv for kategorien ‘Lake Powell’

Antelope Canyon

mandag, 15. september 2008

Efter at have været faldet omkuld i går vågnede vi tidligt kl. 6.30. Vi lå og gassede os lidt, og så var det ud af døren en ny dag med masser af oplevelser ventede (det var svært at skulle overgå det vi så i går..)Vi fandt et lille sted hvor de lokale spiser morgenmad (iflg. Lonely Planet guiden) og det var lækkert.. hjalp på de sidste dages dårlige morgenmadsoplevelser. Planen for i dag var at se Antelope Canyon og ellers få slappet lidt af, så vi forsatte ned for at reservere en tur for at se Upper Canyon (man kan/må ikke selv tage derud) Der var desværre først tid kl. 15.30 så vi måtte få dagen til at gå indtil da, men det blev ikke noget problem…

Vi tog ud for at se Lower Antelope Canyon holde da op for et syn. I kan se alle billederne de taler for sig selv. Derefter var vi en tur nede ved Lake Powell, vi havde glemt badetøjet så vi måtte nøjes med tæerne. Så da vi kom tilbage til hotellet tog vi en tur i poolen (det var dejligt).

Derefter var det tid til at tage på tur til Upper Antelope Canyon, sammen med alle de andre vi blev transporteret derud med en monstertruck (lastbil med kæmpehjul og os på ladet) det var en sjov oplevelse, og vi blev ikke skuffet over at have ventet hele dagen. Hold da op det var lige så flot som Lower, se igen billederne, men hvis I får muligheden så kan det anbefales selvom de tager sig godt betalt (i alt 116 $)for begge ture.

Nu er vi blevet sulten så vi tager ud og spiser pizza..