Arkiv for kategorien ‘USA 2010 ver. 2.0’

Så er det slut

tirsdag, 21. september 2010

Nu går den ikke længere. Vi er trætte og mætte, både på oplevelser og af at køre bil. Carina havde sagt vi kun skulle køre 3000 km., men det blev til næsten 3100 miles og en sjat. Hvor skal det blive godt at side og slappe af i flyveren. I dag kørt vi fra Colorado Springs mod Denver og planen var, at shoppe det mest nødvendige. Pga. en bestilling på en parfume, fandt vi et fint mall hvor parfumen kunne købes. Det blev da også lige til et par bukser og bluser. Trætte af alting er vi nu på vores lufthavnshotel og slapper af. Det var alt i dag. Tak til alle der har fuldt med, og tak for alle kommentarer. Det varmer dejligt.

Farvel Aspen og Goddag Colorado Springs

mandag, 20. september 2010

Nu er vi snart nået til de sidste dage af vores ferie og vi er begge trætte af at køre bil. Note næste gang (hvis der bliver en næste gang) skal vi have flere 2 dages overnatninger, det er meget trættende at pakke sammen og køre mellem 200 og 500 km hver dag. Men vi startede dagen med at tro at vi skulle en tur med gondolen op på Ajax (et af de meget berømte bjerge i Aspen) men snydt den kørte kun i weekenden så vi skulle have gjort det i går i stedet for lige at finde ud af hvor vi var.. nå pyt i stedet kørte vi over Independence Pass som er 12.000 fod (3685 meter), så vi var et godt stykke over træ grænsen og det blæste en halv pelikan men vi har aldrig været så højt oppe før heller ikke på ski. Behøver vi at sige at udsigten var fantastisk? Derfra gik turen til Colorado Springs med et lille ophold i Garden of the Gods, troede at der var mulighed for at komme ud og køre offroad segway, men det er kun i højsæsonen så vi blev lidt snydt. Vi kom tidligt frem til hotellet og fik installeret og slappet lidt af, endnu en gang har hende der har booket hotellet gjort det godt.. et hjørneværelse på 5 etage med udsigt til bjerge og by og kun en blok fra downtown. Vi gik ud i byen men der var ikke så meget at se så vi endte på en bar og fik et par drink. Derefter fandt vi et steakhouse og fik de største (men ikke helt de bedste) bøffer..Pelle 14 ounce (396 gram) filet og Carina 20 ounce (566 gram) ribeye steak dertil en salat (1/8 iceberg med dressing af grøn ost) og bagt kartoffel, så der var absolut ikke plads til dessert i dag. Nu sidder vi og slår mave på værelset. Men inden vi begyndte at slå mave fik jeg lige leget med mit nye legetøj (pulsbælte til Nikeplus) så tak svigermor og far for min fødselsdagsgave.. Den skal jeg nok blive glad for. Frygter dog lidt min 10 km på søndag har slet ikke fået løbet på ferien…. Se billeder her

Dinoland og Aspen

søndag, 19. september 2010

Jeg havde et punkt på dagsorden på vej til Aspen og det var et besøg i Dinoland. Desværre var det under ombygning så det var ikke alt der var åben, men det var så gratis. Dinoland var ca. ½ time’s kørsel fra Vernal og vi skulle sætte bilen, og så med en shuttelbus op til en trail på ca. 2,5 km (skrev de men det var mindre). Vi kom forbi klipper med forhistoriske tegninger på men ikke lige så gode som dem vi så på newspaperrock (se USA 2008). Vi startede med at gå ud og se på forstenet muslinger og det er utroligt at tænke på at området har ligge under vand for der var godt nok varmt (omkring 32 grader), derefter gik vi op af en stejl ”trappe” hvor der stod en parkranger og udpegede de forskellige Dinoknogler i stenene og vi fik lov til at røre, hvor mange kan se at de har rørt ved en 160 mil år gammel knogle?? Hold da op det var lidt fantastisk.. Derefter gik turen til Aspen igennem flere bjerge og ørken landskaber (vi fandt ud af at det har været en utrolig varm sensommer i år). Hvor er det bare flot når farver skifter. Vi var også nede og runde Glenwood Springs ved en fejltagelse, men der så da hyggeligt ud og dyrt!…  Da vi kom frem til hotellet fik vi vores nøgle til værelse uden problemer, men da vi så kom derop var housekeeping ikke færdig, så mig ned og klage… det kunne godt betale sig for så blev vi opgraderet til en endnu større suite lige ud til et af pool områderne, dejligt.. og hvis vi ikke orker at gå de 500 meter ned til byen kan vi bare gå op og få hotelbussen til at køre os lige hvor vi vil have det mmm. Man kan godt blive forfalden til 4 stjernet USA-Luksus.. fortryder lidt at jeg ikke har booket 2 nætter her.. Men vi gik ned i byen og fik en god dele bøf med en super blød Pinot Noir til og en flydende chokoladekage med 20 år Sandemans portvin. Var der nogen der sagde luksus mennesker??? Se billeder her

Shopping

lørdag, 18. september 2010

I dag blev der shoppet. Vi kørte fra Salt Lake City til Park City, hvor bl.a. skihop i OL 2002 blev afholdt. Her var der også et rigtig fint outlet center. Vi var rigtig uheldige, for udover kupon hæfte med store rabatter, var udsalget i centeret startet og vi fik både udsalgs rabat og kupon rabat. Hvem kan stå for Tommy Hilfiger T-shirt til 10 dollars. Jeg tror at mit indkøb fylder lidt mere end Carinas, for Calvin Klein og Victorias Secret fylder ikke så meget!! Efter lang tids shopping, kørt vi videre mod Vernal, på grænsen til Colorado, hvor vi skal overnatte. På vejen kørte vi gennem Deer Valley, som er et udpræget vintersport sted. Fantastisk med de skiftende farver på træerne (svært at tage billeder af). Vi spiste på en lokal diner til 35 dollars. Fremragende mad, og meget besøgt af de lokale. Se billeder her

Et værre Tabernakel

fredag, 17. september 2010

Startede morgen med et overraskende billigt men rigtig dejlig morgenmadsbuffet på hotellet, glæder mig allerede til i morgen tidlig. Derefter satte vi kursen imod Templet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige også kaldet Mormon templet. Imponerende bygning, vi måtte dog ikke komme ind i den for det er kun for de indviede. Så vi måtte nøjes med en rundtur i deres udstillingslokaler, hvor der er rig mulighed for at tale med kvindelig tilhænger af kirken fra alverdens lande (tror at de kommer herover for at ”aftjene deres værnepligt” inden de bliver gift), og en tur i den bygning hvor det store Tabernakel holder til, det er et kæmpe kor (de holder øveaften hver torsdag aften men det havde vi ikke set så det gik vi glip af), og det er dem der kan skabe et værre Tabernakel (hvem har ikke hørt det udtryk??).

 Derefter gik vi lidt rund og led lidt i varmen (omkring 32 grader) indtil vi fandt et af de steder der er med i Dine-o-round i Salt Lake City (en foodfestival hvor udvalgte restauranter servere 2 retter frokost for 5 eller 10 $ og 3 retter aftensmad for 15 eller 30 $). Det var en hyggelig og god frokost. Derefter var planen at vi ville tilbage på hotellet og i Poolen men.. Der var lige noget jeg havde set i går som jeg skulle ned og købe.. Og vi ville også lige kigge på en Ipad en gang til, for det kunne være fedt at have sådan en. Men efter at have fundet ud af at den ikke kan spille de spil jeg er en smule afhængig af på facebook blev den droppet, men i stedet for fik vi købt en ny Ipod der kun er en 3 del størrelse af den vi har nu men på 8 gb i steder for 2, så tak sviger-mor og far for fødselsdagsgaven den skal vi nok blive glade for.

 Efter at have brugt lidt penge gik turen hjem til hotellet for at slappe af inden vi gik ud for at finde et sted at spise.. rigtig god mad men betjeningen kunne godt have været bedre.. oplevede flere gange at der blev sat mad af til personer der var på toilettet og de var al for langsom til at komme med vores rødvin.. Men maden var rigtig god og så kun 30$ for en 3 retters… Se billeder her

Salt Lake City

torsdag, 16. september 2010

Vi kørte tidligt fra Wendover over den store saltsø. Da vi ankom til Salt Lake City ved middagstid var vores værelse klar til os. Og hvilket værelse. Stor tak til hotel bestiller damen. Vi gik rundt i downtown og kiggede os omkring. Lidt shopping blev det også til. Det mest spøjse vi oplevede var ved et fodgængerfelt, hvor man skulle tage et lille flag og gå med. Flaget tog man på den ene side af vejen, og efterlod det på den anden. Lækker bøf til middag. I morgen er der food week, man er jo uheldig J. Så man kan spise 3 retter for 30 dollars på næsten alle restauranter. Også de dyre… Se billeder her

Salt i lange baner

onsdag, 15. september 2010

Vores destination i dag var Wendover på grænsen mellem Nevada og Utah. Vi valgte at kører den hurtigste vej som gps’en sagde. Det vil sige, gennem ørken, ørken og mere ørken. Når Cruella i forruden siger at næste sving først er om 175 km. så er man lang væk fra alting. Vi kørte på nord kanten af Great Salt Lake Desert. Efter at have checket ind på motellet fik vi lidt at spise, inden vi kørte ud for at se Bonneville Salt Flats (Bonneville Speedway). Det er her der bliver sat hastighedsrekorder i biler. Da vi kom derud, hvar der rigtige mange mennesker og biler, og man skulle betale for at komme ind på området. Vi hilste pænt på adgangskontrollen, og de lukkede os gratis ind?? Det viste sig at ”World of Speed” netop var startet i dag, og åbenbart kunne ”dørmanden” godt se vi bare var kommet for at se sletten. Vi fik en rigtig god oplevelse, hvor vi både var på pitwalk og stå ved start linien, hvor biler, raketter, motorcykler og lastbiler bliver sendt af sted. Vi kunne ikke komme ned til slut linien da den er 10 miles væk, og kun for deltager. Det mest sindssyge vi oplevede var, da en M/DT (Modified Dieseltruck) blev sendt af sted. Vi har kun billeder af den, men film af en anden start. Husk lyden. (se film her). Vi bor i Utah men spise på et af kasinoerne lige på den anden side af grænsen, i Nevada. Her er en lidt mere lempelig alkohol politik. Efter maden kiggede vi lidt på de forskellige kasinoer, og der blev brugt et par dollars eller tre! Se billeder her

Farvel Yellowstone

tirsdag, 14. september 2010

I dag kørte vi gennem den sydlige del af Yellowstone og fortsatte ind i Grand Teton National Park. Flotte kløfter, voldsomme floder og høje bjerge. Da vi kom ud af parken, gjorde vi holdt i Jackson for at spise frokost. Hurtigt videre, vi havde næsten 500 km. at køre i dag. Vi passerede et enormt bjergpas på vej ind i Idaho. På den anden side af passet (Rocky Montains) kom vi ind i Idaho. Landbrugs jord i enorme mængder. Mange marker bliver kunstvandet fra de nærliggende floder. Hvis man bruger http://maps.google.dk og søger på 43.56671,-111.868286 ser man nogle sjove cirkler (husk at vælge satellit mode). Disse er skabt af enorme vandingsanlæg, som bliver flyttet lige som en passer. Nu sidder vi på hotellet og slår mave efter en god bøf på Applebee’s. Se billeder her

Wow vandfald..

mandag, 13. september 2010

Efter et solidt morgenmåltid, skulle vi køre ind i parken, men der var lige en lampe i bilen, der lyste som ikke skulle (dæktrykket) så vi måtte lige forbi en tank for at tjekke at der nu også var et problem, og heldigvis var det hele ok. (Lampen blev dog ved med at lyse de første 30 km) Vi blev enige om at det var pga. kulden for det kun 6 grader, men solen fik hurtig magt og vejret blev godt omkring de 20 – 25 grader. Kursen var sat Nord om parken med første stop i Mammoth Hot Springs, vi blev dog lige forsinket af en Bison på vejen. Forventningerne til Mammoth var store, især efter i går hvor vi så det ene fantastiske sted efter den andet, så da vi kom derhen blev vi lidt skuffet. Det var da flot og anderledes, men i forhold til de farver og indtryk vi havde fået i går, havde vi nok forventet lidt mere.

Det var for tidligt for frokost men næste spisested vil kun være en time derfra så vi ventede.. Det skulle vi dog ikke have gjort for det var lukket for sæsonen, nå men så var det godt at vi stadig havde nogle granolabar i bilen. Vi forsatte videre og udsigten var bare fantastisk, det er umuligt at tage billeder af det hele, for man får ikke højden og dybden med. Så vi nyder den bare og gemmer den i hukommelsen til når vi kører i flade Danmark. Vi så også et lille vandfald men vi havde det bedste i vente. Da vi kom ned til Canyon village var klokken ved at være 15.30 og der fik vi endeligt noget frokost og det havde vi brug for. For vi skulle lige ned at en lille sti som var 5/8 mil (ca. 800 meter) men den fald med 200 højde meter nemt at komme ned men hårdt at komme op. Men det var hele turen værd vi kom bare ned til et brølende vandfald som falder ca. 100 meter ned og med mellem 20.000 og 240.000 (efterår/forår) liter vand i sekundet. WOW siger jeg bare hvilken fed måde at sluttet dagen på så gjorde det ikke noget at det tog lidt længere tid at komme ud af parken fordi vi lige skulle passere en stor kronhjort som alle vil have et billede af. Vi kom først tilbage til hotellet kl. 18.30 og Øllen var frossen i køleskabet så vi skyndte os ud for at få en pizza og øl. Se billeder her

Geysere og vilde dyr

søndag, 12. september 2010

Vi fik et ok morgenmåltid på hotellet i Cody, inden vi fik pakket vores ting og drog mod vest. Med vest mener jeg Yellowstone Nationalpark. Første stop var dæmningen som Buffalo Bill var ide-manden bag. Vi kørte videre ind i dalen, mod Yellowstone, hvor bag hvert eneste sving var en ny betagende udsigt. Pludselig var der nogle biler som holdt ind til siden?? Hvad sker der her?? En Bison gik og græssede i grøften. Jeg sendt Carina ud for at tage et billede, Jeg klarer edderkopper derhjemme.

Klokken var ved at blive spisetid, og vi gjorde klar til at finde et sted at spise vores medbragte sandwich. Stoppede ved et sted der hedder West Thumb Geyser Basin? Masser af mennesker, men vi fandt et ledigt bord. Efter en tør sandwich skulle vi lige se hvad det var for et sted vi var stoppet. Hold da op. Varme kilder overalt. Termisk aktivitet i verdensklasse! I kan jo se det på billederne. Vi kørte videre mod Old Faithful, en stor geyser. OF springer ca. hvert 90. minut. Vi ankom kl. 14.25 og ifølge planen ville hun springe kl. 14.35 plus/minus 10 min. Hun var ikke sprunget, og vi så hun sprang kl. 14.45.(se film her) Efter forløsningen gik vi rundt og så de andre varme vandhuller.

På vej ud af parken mod West Yellowstone, hvor vi skal bo de næste 2 nætter, så vi en Bull-Elk som passede på sine to køer. Nu har vi lige været ude og spise Bison ribeye, og fik en chokoladekage to-go. Se billeder her