Arkiv for kategorien ‘San Francisco’

Sausalito retur

torsdag, 17. september 2009

Dagen i dag startede lidt senere. Vi var ude af døren kl. 9.30, og forcerede den første bakke på vej mod Fishermans Wharf. Vores plan var at leje nogle cykler, og cykle over Golden Gate Bridge. På vores vej kom vi forbi The Cable Car Museum, som faktisk ikke kun er museum men også her, hvor alle vogne bliver vedligeholdt. De 4 stålkabler som trækker de 4 forskellige ruter bliver også trukket her. Det var sjovt at se hvilket kabel der trak vores vogn.

Morgenmaden blev indtaget på wharf’en, og herefter fik vi lejet vores cykler. Cyklerne var selvfølge med masser af gear og hjelm hørte der også til. Vi fik udleveret et kort, og så gik turen ellers mod broen. Vi kørte først ud til Fort Point, som ligger lige under broen. Vi havde en fantastisk udsigt hele vejen. Så begyndte det at gå opad. Lille klinge foran og den store bagpå. På broen havde vi en ubeskrivelig udsigt over hele SF Bay. Alcatraz i midten, SF til højre og Sausalito til venstre. Når man cykler på broen skal men hele tiden have 2 hænder på bremsen. Alle de åndsvage gående turister stopper op midt i det hele for at tager billeder. Vel ovre på den anden siden besluttede vi får at køre ned til byen Sausalito. Her er alting noget dyrere. Lidt lige som at tage nord for KBH i stedet for til Køge. Vi fik noget kold at drikke inden turen gik op og op og op til broen igen. På vores vej blev broen indhyllet i tåge. Fantastisk syn.

Da vi kom tilbage, og fik afleveret vores cykler, hvade kørt 30 km, gik turen lige mod den nærmeste Ben and Jerry’s isbod. Vi havde håbet på at tage cable car’en lige om hjørnet, men den var desværre ude af drift. Den ”tallerken” de vender vognene på var gået i stykker. Vi gik til hovedlinjen, hvor vi måtte stå i kø i 45 min. Vi var dog så heldige at få plads på bagperronen. Nu nyder vi et koldt glas, inden vi skal ud at spise. PS. I dag har jeg taget et billed til pigerne.   Se billeder her.

Op og ned

onsdag, 16. september 2009

Hvis man ikke er i god fysisk form skal man ikke tage til San Francisco. Det går konstant op og ned. Netop som man tror man har nået toppen af byen, er der lige en bakke til der skal erobres. Dagen startede kl. 9 med morgenmad lige rundt om hjørnet, tror vi spiser der igen i morgen. Her efter var planen at tage på skattejagt, for at få afleveret de 8 mønter jeg havde med fra DK. På vores vej mod skatten fik vi oplevet fantastiske bygninger, gader op og ned, små parklignende haver, SF er en meget grøn by. Alle gør rigtig meget ud af deres huse og grønne planter. Vi ankom til Fort Mason for at finde min skat, der sad en anden skattejæger som vi kom i snak med, han skulle på tour d’Europe de næste 3 uger (5 lande??). Men det er vel ikke værre end os der også har været i 4 stater på 2 uger. Efter min mission gik vi langs kysten med Pier 39 (den med søløverne). Vi forventede at få en fantastisk udsigt til Golden Gate Bridge, men alt vi så var skyer.  Det slog os dog ikke ud og vi fandt et hyggeligt ”vandingshul” ved havne fronten. Vi tog en lille afstikker lidt ”up hill” for at se Lombart Street, den med alle svingene. Tilbage på havnen slentrede vi til Pier 39, hvor vi spiste rejer hos Bubba Gump, den forretning Forrest Gumb grundlagde?

Efter frokost fik vi shoppet lidt souvenir inden vi tog cable car’en op i byen igen. Cable car’en er en sporvogn som bliver trukket af kabler der løber i vejen. Jeg var så heldig at få en plads stående uden på vognen. Vi kørte helt til endestationen, hvor alle butikkerne er koncentreret. Fik shoppet et par nye løbesko i Niketown, halv pris af hjemme. Så er der råd til parkering som kun koster $35 + tax om dagen. Gik en lille tur i Chinatown inden vi returnerede til hotellet med ømme fødder. Nu skal vi kun gå 2 gade ned for at spise, og 2 gade op for at sove. PS. Jeg har taget et billed til alle jer der er lidt kejtede. Se billeder her.