Arkiv for kategorien ‘Grand Canyon’

Grand Canyon

søndag, 14. september 2008

Whau, sikke en dag. Lige nu er vi så trætte og fulde af indtryk så det bliver et meget kort indlæg. Har bl.a. vandret 2,5 km. ned i Grand Canyon og op igen, uden solcreme. Kan næsten ikke beskrive med ord hvad vi har oplevet, så vi lader billederne tale for sig selv. (uden billede kommentarer)

På vej til Grand Canyon

lørdag, 13. september 2008

Hold da op en dag jeg kan nu se at klokken hos jer er ca. kl. 5 om morgen men hos os er den 8 om aftenen og det har været endnu en dag med store indtryk.

Vi startede med en dårlig morgen buffet på hotellet i Las Vegas men sådan er det, vi havde ikke tid til at finde et bedre sted ude i byen. Derefter tog vi på posthuset for at sende en lille pakke og en masse postkort. Derefter var det bare hit the road iflg. vores plan skal vi køre over 450 km i dag, så det er bare med at komme af sted. Det første stop på turen var ved Hoover Dam.. Jeg må indrømme efter at have set den så meget i fjernsynet, og troede den var længere og større men den er da stor men ikke så stor som jeg havde regnet med, men flot er udsigten (se vores billeder nogen gange siger et foto mere end ord), derefter kørte vi bare af sted igennem den mest fantastiske område med en masser af bjerge og ørken og vej så langt øjnene rækker. Desværre er det ikke så nemt at fange det indtryk man får, men jeg ved godt hvilket billedet der ligger på nethinden næste gang jeg er til spinning.

Næste stop var mere tilfældet end planlagt, vi var sultne så vi tog næste afkørsel, Lige pludselig var vi på Route 66, man kan godt sætte sig ind i historien i ”Cars”.

 Langt om længe kom vi til vores hotel, fandt en lille butik hvor vi kunne købe øl og drikke, så vi tog lige en slapper på værelset. Så mente Pelle at det var tid for at finde en ”geo” så det gjorde vi, og derefter var det spisetid. Til det havde vi udset et steakhouse. Nu skulle vi prøve en rigtig amerikansk steak og yum hvor var det godt og billigt (125 kr. for 450 gram T-bone-steak) så nu ligger vi halvstive og slår mave…