Vegas baby
torsdag, 24. september 2009Vegas baby. Her et sammendrag af vores 3 dage i Las Vegas. Da vi skulle til at checke ind på vores hotel blev vi stoppet for at høre, om vi ville have nogle gratis billetter til et rigtigt Vegas show. Vi skulle bare lige bruge 2-3 timer på at se et nyt resort. Vi takkede ja, og dagen efter kl. 8.45 bliv vi sammen med masser af andre kørt ud til det nye resort. Det viste sig at være et Timeshare projekt. Vi havde det dog på fornemmelsen. Et 5 stjernet luksus resort med alt tilbehør for kun $60.000. Over 3 timer senere da vi havde takket nej 4 gange, ny pris hver gang vi sagde nej, blev vi kørt tilbage til vores hotel og fik vores fribilletter, til onsdag aften, Tournament of the Kings, et riddershow med rigtige heste und alles.
Tirsdag eftermiddag, efter timeshare halløjet, kørte vi ud til det største outlet center der er i Vegas. Brugte næsten 5 timer, og var blevet beriget med masser af nyt. Carina havde besluttet at vi skulle prøve rutchebanen der kører rundt om hotellet NewYork NewYork. Banen er med loop , indvendig skrue og andre fuldstændige sindssyge krummelurer. Jeg blev på det nærmeste slæbt op i vognen, da jeg sad der og det bare gik op og op var det ikke spor sjovt. Men en fantastisk udsigt over alle lysene. Vel nede igen gik vi på en super steak restaurant, hvor kødet hænger til modning i min. 25 dage. Uhmm. Efter middagen gik vi lidt op og ned af The Strip for at se Bellagio’s springvand og Vulkanudbrud ved Mirage.
Onsdag sov vi lidt længe, tog bussen til Fashion Mall, hvor vi kiggede lidt på butikker. Kl. 17 fik vi en drink før vi skulle se vores ridder show kl. 18. Showet var inkl. mad, dvs. at maden blev serveret uden bestik ligesom i middelalderen. Publikum var delt op i forskellige lander som råbte og skreg efter de forskellige konger og riddere. Rigtig sjovt. Efter showet tog vi bussen til Fremont street for at se show på verden største fjernsyn (se sidste år). Turen med bussen til Fremont street tog ca. 30 min. men 1 time og 30 min. hjem.
Ellers er der kun at sige: ”What happens in Vegas, stays in Vegas”
Nu er vi ankommet til San Diego og har fået Internet igen. Turen hertil var lidt lang og kedelig, men vi så da en termisk mini tornado. Vores hotel / værelse er super lækkert, kompliment til min booker. Se billeder her.