Arkiv for kategorien ‘Moab’

Smukke Arches

torsdag, 4. oktober 2018

Sikker en dejlig dag. Vi stod op, og gjort det man nu gør, inden vi kørte ind i Arches National Park igen. Vi havde besluttet os for, at gå turen op til Delicate Arch, den nok mest berømte af alle sten buerne. Inen vi startede på trailen, blev vi lige ”kontrolleret” af en ranger, om vi var forberedt. Dvs. vand, solcreme, etc. Selvfølgelig var vi klar. Det var en gåtur på 5 km. som kun gik op, i høj sol, 30 grader og ingen skygge, så vi fik drukket lidt vand undervejs. Tuen var alle anstrengelserne vær. Archen står helt alene, og med blå himmel og spredte skyer, var det bestemt et Kodak moment.

Vel returneret til bilen, kørte vi til et picnicsted, hvor vi fik vores medbragte frokost. Vi blev enige om, efter at have siddet i skyggen, at vi også ville gå en anden trail på 6 km., hvor vi skulle se Tower Arch. På kortet stod ruten som lidt lettere end den første trail, så den ekstra km. Ville ikke være noget problem.

For at komme til stien, kørte vi ud af en 11 km. grusvej, hvor vi kun mødte en enkelt bil på vejen. Heldigvis var der en 6-7 andre biler på parkeringspladsen, så vi var ikke helt alene i vildmarken. Turen startede med en stigning op af klipper og fremspring. Her var absolut ingen anlagt sti, men var mærket med Cairn (små stabler af sten). Vi besteg højderygge, gik gennem lavninger, mens vi nød det flotte sceneri omkring os. Det hårdeste på turen, var 100 m. lige op gennem fint sand. Alle strabadserne var turen vær. En kæmpestor flot stenbue, og en lille sejr til os selv, da her ikke var mange, som kom helt her ud. På vejen tilbage, viste vi ca., hvor vi skulle gå. Det virkede uoverskueligt langt væk, at stå og pege på en bjergkam, men lige pludselig var vi tilbage til bilen.

En tur i poolen, aftensmad på et BBQ-house og hygge i selskab med ”gutterne på kutterne”

Nu har vi pakket, og drager videre til Kanab, Utah, hvor vi skal overnatte, inden vi skal opleve Grand Canyons North Rim.
Se billeder her

Islands In The Sky

onsdag, 3. oktober 2018

Øv det regner.. Damn you Rosa.. når men lidt regn skal ikke holde os tilbage.

Da vi er klar, drager vi ud imod Dead Horse Point. Det er en Mesa dvs. en flad slette på toppen af et bjerg. Som navnet siger, så blev det brugt til at jage de vilde heste, så man kunne fange de bedste af dem og bruge, de andre blev sluppet fri hvis de ikke var ”faldet overbord” Hold da op en udsigt..
Det er så svært at indfange storheden i et billede, men vi bliver ved med at forsøge.

Derefter gik turen til Canyonlands – Island In The Sky, og pga. regnen blev vores besøg meget ”amerikansk”. Altså køre så tæt på ud og se tag et par billeder og videre. Men vi kom forbi en kæmpe sten der lignede en hval. Der var da også ophold i vejret så helt skidt var det ikke og udsigten kan man ikke klage over.

Da vi kom hjem hoppede vi i den opvarmet pool, inden vi gik hen på det lokal bryggeri, for at få lidt aftensmad.

Se billeder her

Arches

tirsdag, 2. oktober 2018

I dag vågnede vi til overskyet og småregn! Vi havde ellers besluttes os for, at tage en længere vandretur i Arches National Park, men i regnvejr har vi specielle regler. Vi fik spist vores morgenmad, æg, skinke, brød og afsluttende med en dejlig vaffel. Jeg fik tanket bilen, mens Carina fik købt lidt frokost til os, vi kunne have med i vores cooler.

Der var meget kø, for at komme ind i parken, men det var som forventeligt tiden værd. Arches er så smuk. Den ene fantastiske formation efter den anden, og den regnfulde himmel gjorde det hele mere dramatisk.

Desværre regnede det en del, så vi kørte helt ud i den anden ende af parken, hvor det ikke regnede. Her spiste vi frokost, og bagefter gik vi nogle trails, hvor vi så nogle af de flotte buer.

Vi nåede tilbage til Moab inden liquor storen lukkede, så nu drikker vi kold vin på vores alten. Selvfølgelig nåede vi også i poolen, og så solnedgangen på de røde klipper.

I morgen har vi aftalt, hvis det er tørvejr, at prøve om vi kan nå 2 længere vandreture i parken. Ellers har vi jo stadig en dag tilbage i Moab.
Se billeder her

Mod Moab

mandag, 1. oktober 2018

Nå, men der er jo flere læsere der er vågne…

Ja, jeg har fået nyt job, stadig i TDC men som Incident Manager.
Hvornår det er fra vides endnu ikke, da nuværende chef gerne vil holde på mig, men det bliver senest pr. 1/12.

Det betyder at jeg skal til at køre ud på Borups Alle, men det er kun 10 min mere på cykel end i dag.
Mine opgaver bliver at være 1 level support på fejl hos erhvervskunder, med serviceaftaler i dagtimerne. Sikre fremdrift på deres fejlsager, så jeg kan risikere at håndtere fejl, på en af de løsninger, som jeg har været med til at lave i min nuværende stilling. Men kan jeg finde ud af designe kan jeg også fejlrette.
Hvis der er nogen af min nuværende kollegaer der læser med, så hold lige igen indtil Thomas melder noget ud..

Nå men nu er det jo ikke det derhjemme der skal fylde vores rejse blog, men det her var bare vigtigt også at få sagt. Og når vi så er ved det R.I.P. Kim Larsen, hvem har ikke et minde der knytter sig til en Larsen sang..

I dag har været en transportdag vi skulle tilbagelægge 328 miles (ca. 500 km) så vi (Pelle) valgte motorvejen, men selv der blev vi ikke snydt for de fantastiske udsigter. Hold da op hvor kan man føle sig lille i en stor verden, tør ikke tænke på hvad de første nybygger tænkte da de rejste igennem dette her pragtfulde landskab første gang. Vi andre ved da, hvad vi kan forvente.
Lige meget, hvor meget man forsøger at indfange det i linsen, så får man ikke følelsen med. Så mange gange vælger jeg bare, at tage mentale billeder.

Selv om vi havde langt at køre var vi allerede fremme omkring kl. 14, så vores værelse var ikke klar. Vi brugte tiden til at proviantere, dog var den lokale Liquor Store lukket (det er jo søndag), så jeg må vente til i morgen med at få noget vin, men jeg overlever nok. Fik vores værelse/lejlighed med fuldt køkken og altan ud til pool, så det står på hygge resten af dagen.