Smukke Arches
Sikker en dejlig dag. Vi stod op, og gjort det man nu gør, inden vi kørte ind i Arches National Park igen. Vi havde besluttet os for, at gå turen op til Delicate Arch, den nok mest berømte af alle sten buerne. Inen vi startede på trailen, blev vi lige ”kontrolleret” af en ranger, om vi var forberedt. Dvs. vand, solcreme, etc. Selvfølgelig var vi klar. Det var en gåtur på 5 km. som kun gik op, i høj sol, 30 grader og ingen skygge, så vi fik drukket lidt vand undervejs. Tuen var alle anstrengelserne vær. Archen står helt alene, og med blå himmel og spredte skyer, var det bestemt et Kodak moment.
Vel returneret til bilen, kørte vi til et picnicsted, hvor vi fik vores medbragte frokost. Vi blev enige om, efter at have siddet i skyggen, at vi også ville gå en anden trail på 6 km., hvor vi skulle se Tower Arch. På kortet stod ruten som lidt lettere end den første trail, så den ekstra km. Ville ikke være noget problem.
For at komme til stien, kørte vi ud af en 11 km. grusvej, hvor vi kun mødte en enkelt bil på vejen. Heldigvis var der en 6-7 andre biler på parkeringspladsen, så vi var ikke helt alene i vildmarken. Turen startede med en stigning op af klipper og fremspring. Her var absolut ingen anlagt sti, men var mærket med Cairn (små stabler af sten). Vi besteg højderygge, gik gennem lavninger, mens vi nød det flotte sceneri omkring os. Det hårdeste på turen, var 100 m. lige op gennem fint sand. Alle strabadserne var turen vær. En kæmpestor flot stenbue, og en lille sejr til os selv, da her ikke var mange, som kom helt her ud. På vejen tilbage, viste vi ca., hvor vi skulle gå. Det virkede uoverskueligt langt væk, at stå og pege på en bjergkam, men lige pludselig var vi tilbage til bilen.
En tur i poolen, aftensmad på et BBQ-house og hygge i selskab med ”gutterne på kutterne”
Nu har vi pakket, og drager videre til Kanab, Utah, hvor vi skal overnatte, inden vi skal opleve Grand Canyons North Rim.
Se billeder her
5. oktober 2018 kl. 06:31
Dejligt, at I oplevede parken i sol…og det lyder til, at I har set det meste i dette fantastiske landskab. Når I er done med fiskekutter-movies, så check moab aktuelle “172 hours” . Fortsat rigtig god tur. ️