Arkiv for kategorien ‘Hjemrejse’

På vej mod enden

onsdag, 24. september 2008

Sikke en skøn dag. Vi kørte tidligt uden at få hverken morgenmad eller kaffe, men vi skulle bare ud af det hul vi boede i. Turen mod Vegas var på ca. km. 400 og vi skulle gennem Zion, endnu en national park, på vejen. Zion er den eneste park, hvor man ikke selv må køre i bil men skal med shuttle bus. Vi havde dog bestemt os, at køre direkte til Vegas (vi trængte til liv igen). Dog må vi begge indrømme at køre igennem Zion var noget helt anden end de andre parker. Meget mere frodigt, og rigtig bjergkørsel med mange hårnålesving. Da vi kom ud af Zion spiste vi en dejlig bagel med ost, æg og bacon ved en lille kunster-café. 

Vi kom ud på Interstate 15 mod Vegas og det var bare super. Lange lige strækninger, bjergkørsel, ørken og endelig kunne vi se Vegas skyline i det fjerne. Carina havde dog besluttet at vi lige skulle ud til det andet outlet center i byen. Vi fik shoppet i 5 timer. Da vi kom til hotellet fik vi at vide at alt var optaget, men de havde booket os ind på et andet hotel lige om hjørnet. Det viste sig at være lejligheds suiter. Dog uden gratis WiFi. Det var lige godt S…. Men skidt for vi både kun 5 min. gang fra The Strip. Vi gik op på The Strip for at få en drink, men først skulle vi lige købe en creme. Det tog 2 timer!! Nå, men vi skal jo spise. Gik på Harrah’s , hvor vi fik dejlig morgenmads buffet, og fik en storslået aften buffet, mit alles.  Efter maden skulle vi lige lure lidt på spillegulvet, men det der Craps fik jeg aldrig rigtigt forstået. Vi gik tilbage mod vores suite og fik lige et glimt af pirat showet foran Treasure Island. To skibe med pirater på det ene og sirener på det andet. Store brag og fyrværkeri. Fik ikke sovet meget da vi skulle op klokken 03.30. Flyet fra Vegas endte med at blive ca. 1 time forsinket, men pyt, vi skulle alligevel vente 3,5 time i Atlanta. Nu sidder vi i Atlanta og venter på flyveren mod København, og prøver at fordøje alle de indtryk vi har fået de sidste 15 dage.