Op og ned

Hvis man ikke er i god fysisk form skal man ikke tage til San Francisco. Det går konstant op og ned. Netop som man tror man har nået toppen af byen, er der lige en bakke til der skal erobres. Dagen startede kl. 9 med morgenmad lige rundt om hjørnet, tror vi spiser der igen i morgen. Her efter var planen at tage på skattejagt, for at få afleveret de 8 mønter jeg havde med fra DK. På vores vej mod skatten fik vi oplevet fantastiske bygninger, gader op og ned, små parklignende haver, SF er en meget grøn by. Alle gør rigtig meget ud af deres huse og grønne planter. Vi ankom til Fort Mason for at finde min skat, der sad en anden skattejæger som vi kom i snak med, han skulle på tour d’Europe de næste 3 uger (5 lande??). Men det er vel ikke værre end os der også har været i 4 stater på 2 uger. Efter min mission gik vi langs kysten med Pier 39 (den med søløverne). Vi forventede at få en fantastisk udsigt til Golden Gate Bridge, men alt vi så var skyer.  Det slog os dog ikke ud og vi fandt et hyggeligt ”vandingshul” ved havne fronten. Vi tog en lille afstikker lidt ”up hill” for at se Lombart Street, den med alle svingene. Tilbage på havnen slentrede vi til Pier 39, hvor vi spiste rejer hos Bubba Gump, den forretning Forrest Gumb grundlagde?

Efter frokost fik vi shoppet lidt souvenir inden vi tog cable car’en op i byen igen. Cable car’en er en sporvogn som bliver trukket af kabler der løber i vejen. Jeg var så heldig at få en plads stående uden på vognen. Vi kørte helt til endestationen, hvor alle butikkerne er koncentreret. Fik shoppet et par nye løbesko i Niketown, halv pris af hjemme. Så er der råd til parkering som kun koster $35 + tax om dagen. Gik en lille tur i Chinatown inden vi returnerede til hotellet med ømme fødder. Nu skal vi kun gå 2 gade ned for at spise, og 2 gade op for at sove. PS. Jeg har taget et billed til alle jer der er lidt kejtede. Se billeder her.

En kommentar til “Op og ned”

  1. Kres siger:

    så har du vel købt dine løbesko, nu da SF er et oplagt sted til bakketræning !? Udover det, lyder det hele lidt små kedeligt og vi er slet ikke misundelige. Vi skal feks male vinduer i denne weekend. 🙂

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/pelle.dk/ferie.pelle.dk/wordpress/wp-content/themes/defaultda_DK/comments.php on line 74