Mesa Verde

Nu har vi også boet på et rigtigt motel i USA lidt skodartigt men ok det var bare en nat. Det gode var, at overfor lå der en rigtig Diner lige som vi har set på alle film, så der spiste vi morgenmad mums, det kan de altså bare finde ud af.. men portionerne er så store så vi bliver nødt til at springe frokosten over… Nå men vi skulle jo også videre og se endnu en nationalpark og det var lige som alt det andet vi har set en oplevelse vi sjældent vil glemme…

Vi kørte ca. 10 mil fra hotellet og mødte indgangen til Mersa Verde (nationalparkens navn) derefter skulle vi køre 25 mil endnu og det var op og ned af små (så små de nu kan være i USA med deres kæmpe biler) bjergveje til vi nåede toppen på som var på 2545 meter  (sidst vi var så højt oppe var med ski på). Der bestilte vi så en guidet tur til noget der hedder Balcony House, som skulle vise sig at være en tur ned af mindst 150 trin alm. trappe derefter klatretur på en 10 meter høj træstige for at komme op i en alkove, hvor Indianerne boede for ca. 700 år siden, det er ikke et særlig stort område men det var fyldt med gamle huse og en fantastisk udsigt og vi kan kun gætte os til hvorfor de valgte sådan et ufremkommeligt sted at bo. Vores Ranger var rigtig god til at fortælle så man kunne godt fornemme lydene og lugtene fra dengang….

Efter at have set lidt mere af parken og endnu en klippebosted drog vi videre til Durango hvor vi nu er og skal bo de næste 2 nætter. Det er en ”lille” hyggelig turistby der både har sommer og vintergæster (der er et skisportssted lige i nærheden) men vi kan godt mærke på prisniveauet at det er en turistby. Men nu ligger vi og slapper lidt af inden morgendagens store oplevelse som er en 3 ½ timers tur op (og 3½ timer ned) af bjerget med en gl. damplokomotiv. Det tror vi også at det bliver en stor oplevelse så læs videre i morgen.

2 kommentarer til “Mesa Verde”

  1. ELSE (BUNZL) siger:

    Hello Mr og Mrs Jorgensen!
    Jeg kan fornemme, at I er lige så begejstrede for alt det, I ser og oplever, som vi har været! Man tror hele tiden, at nu har man set højdepunktet – nu kan man ikke se noget, der er mere utroligt – og så alligevel… !!
    Det er nogle kanon gode billeder! Jeg sidder her og kigger og er GRØN af MISUNDELSE!!! Nyd det!!! Fortsat GOD TUR!!
    Hilsen
    Else

  2. Rikke siger:

    Godt gået I to!! Det lyder jo dejligt med al den vandren og asen og masen, og så lige lækker morgenmad (kan godt se mig sur på min egen havregrød). Og Pelle fik sin KÆMPE-slæde… han må da føle sig som konge i Guds eget land ;o) Fortsat god ferie…

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/pelle.dk/ferie.pelle.dk/wordpress/wp-content/themes/defaultda_DK/comments.php on line 74