Vegas baby

24. september 2009

Vegas baby. Her et sammendrag af vores 3 dage i Las Vegas. Da vi skulle til at checke ind på vores hotel blev vi stoppet for at høre, om vi ville have nogle gratis billetter til et rigtigt Vegas show. Vi skulle bare lige bruge 2-3 timer på at se et nyt resort. Vi takkede ja, og dagen efter kl. 8.45 bliv vi sammen med masser af andre kørt ud til det nye resort. Det viste sig at være et Timeshare projekt. Vi havde det dog på fornemmelsen. Et 5 stjernet luksus resort med alt tilbehør for kun $60.000. Over 3 timer senere da vi havde takket nej 4 gange, ny pris hver gang vi sagde nej, blev vi kørt tilbage til vores hotel og fik vores fribilletter, til onsdag aften, Tournament of the Kings, et riddershow med rigtige heste und alles.

Tirsdag eftermiddag, efter timeshare halløjet, kørte vi ud til det største outlet center der er i Vegas. Brugte næsten 5 timer, og var blevet beriget med masser af nyt. Carina havde besluttet at vi skulle prøve rutchebanen der kører rundt om hotellet NewYork NewYork. Banen er med loop , indvendig skrue og andre fuldstændige sindssyge krummelurer. Jeg blev på det nærmeste slæbt op i vognen, da jeg sad der og det bare gik op og op var det ikke spor sjovt. Men en fantastisk udsigt over alle lysene. Vel nede igen gik vi på en super steak restaurant, hvor kødet hænger til modning i min. 25 dage. Uhmm. Efter middagen gik vi lidt op og ned af The Strip for at se Bellagio’s springvand og Vulkanudbrud ved Mirage.

Onsdag sov vi lidt længe, tog bussen til Fashion Mall, hvor vi kiggede lidt på butikker. Kl. 17 fik vi en drink før vi skulle se vores ridder show kl. 18. Showet var inkl. mad, dvs. at maden blev serveret uden bestik ligesom i middelalderen. Publikum var delt op i forskellige lander som råbte og skreg efter de forskellige konger og riddere. Rigtig sjovt. Efter showet tog vi bussen til Fremont street for at se show på verden største fjernsyn (se sidste år). Turen med bussen til Fremont street tog ca. 30 min. men 1 time og 30 min. hjem.

Ellers er der kun at sige: ”What happens in Vegas, stays in Vegas”

Nu er vi ankommet til San Diego og har fået Internet igen. Turen hertil var lidt lang og kedelig, men vi så da en termisk mini tornado. Vores hotel / værelse er super lækkert, kompliment til min booker. Se billeder her.

Dødens dal

21. september 2009

Kom af sted omkring kl 9 mod Las Vegas gennem Death Valley. Verdens måske mest tørre og varmeste sted, lige efter den del af Sahara der ligger i Libyen (hvem vil dog tage til Libyen?). Death Valley er omgivet af bjerge, der er årsagen til det meget tørre klima. Vi kørte op gennem den første bjergkæde og ned på den anden side. En utrolig udsigt. Vi kom ned til bunden og måtte lige ud fro at prøve varmen. Her var omkring 35 grader. Igennem næste bjergkæde, hvor vi kom ned i Death Valley National Park. Betalte den lokale Ranger, der gav os info og kort over området, samt en advarsels brochure med info om at drikke vand, masser af vand (omkring 4 liter hver). Kørte forbi sandklitter inden vi drejede ned mod Devils Golf Court. Her var sindssygt varmt, omkring 43 grader. Det er ikke nok at kører med vinduet åbent da luften er som en ovn. Godt man har a/c i bilen. Turen gik gennem Bad Waters, hvor der faktisk er vand, men vandet er så saltholdigt at man ikke kan drikke de, heraf navnet.

Vi kom ud af parken og besluttede for at køre en anden vej en den mest naturlige. Vi tog the Old Spanish Trail gennem ørkenen. Turen på Old Spanish Trail var ca. 60 km. og vi mødte kun 1 bil. Ved hovedvejen mod Vegas var der dog noget mere trafik. Det er sjovt at se byen fra afstand med alle de flotte hoteller. Nu glæder vi os til et par dage med samme base. Se billeder her.

Første gang med Internet i næsten 3 dage.

20. september 2009

Derfor 3 indlæg

Ældre end Metusalem

20. september 2009

Jeg har netop indtaget et storartet måltid på den bedste restaurant i Lone Pine, CA (ifølge tripadvisor.com). Først en iskold Budweiser serveret i et glas fra fryseren, en lækker sprød salat og til sidst en dejlig portion pasta med artiskok hjerter (jeg kom til at tænke på de fanger vi så arbejde i markerne lige nord for Monterey). Nu sider vi begge på vores hotel og nørkler med hver vores.

Turen i dag startede fra El Portal, gennem Yosemite over Tioga passet. En tur på snoede veje gennem skov og bjerge. Vi passerede gennem den nedbrændte skov der havde holdt vores bjergvej lukket inden vi kom herover. Carina nåede også lige at dyppe tæerne i en bjergsø i ca. 2500 meters højde. Gennem passet så vi sne på de højeste tinder. Ned mod highway 395 mod Bishop for at spise frokost. Fandt et rigtigt familiested med steak, burger, fritter, softice maskine og salatbar. Fra Bishop gik turen sydpå, men vi lavede lige en afstikker på 80 km. for at komme op til Inyo National Forrest. I Inoy, som ligger i 3000 meters højde, lever verdens ældste træer. Bristlecone Pine (Pinus logaeva).  Nogle af disse træer er ældre end 4000 (firetusinde) år og stadig i live. Vi vandrede rundt mellem nogle af dem, og følte sig lidt lille i naturens magt.

Efter at være kommet tilbage på highway 395 mod Lone Pine, gjorde vi et kort stop ved Manzanar Historic Site. Det var her Californiens japanere blev interneret i 1942. Et guds forladt sted. Vi lavede herefter endnu en afstikker mod Alabama Hill, for at se den smukke solnedgang. Der er her at film som ”The Lone Ranger” og ”How the West was Won”, men også “Gladiator”, “Ironman” og “Transformers”.

På hotellet fik vi en tiltrængt svømmetur i poolen inden vi gik ud for at spise. I morgen kører vi gennem Death Valley til Las Vegas. Se billeder her.

Sequoiadendron giganteum

19. september 2009

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive. Hvor er det F AN T A S T I S K.

Vi spiste den traditionelle morgenbuffet omkring kl. 9, æg, bacon, pølser, heinz, frisk frugt, pandekager, french toast og kartofler. Vandmelonen er himmelsk. Efter at have pakket bilen med vand og mad kørte vi ind i Yosemite parken. Vejret i dag var lidt køligere en i går, kun omkring de 25. Vi kørte ad snoede bjergveje længere ind i parken. Hvor vores første stop var ved Brudesløret vandfaldet. Floden der danner vandfaldet er den eneste der er nok vand i hele året, så vi regnede med at det ville være det eneste vi ville se. Efter et par hurtige billeder stoppede vi ved ”Tunnel View”, man ser gennem hele dalen og det er umuligt at tage billeder af. Videre mod Wawona, hvor vi ville tage shuttle bussen til Mariposa Grove. Vi cirklede ca. 20 min for at finde en P-plads. Endelig lykkedes det, og bussen kom 5 min. efter.

Vi vidste godt at de kæmpe Sequoias træer vi skulle se var store, men det er helt ubeskriveligt hvor store de er. Troels & Kristian skal bruge mere end 3 weekender på at flække ét træ. Nogle af dem er omkring 80 meter høje og 5 meter brede. Selv deres kogler er store. Vi gik en dejlig tur blandt træerne, og troede vi var hensat til StarWars episode 5 (den gamle 2’er, hvor de små bjørne er med, hvor de flyver mellem træerne).

Vi spiste vores medbragte mad, og kørte mod Glacier Point, det bedste udsigtspunkt i hele parken. Det er helt vildt, og kan kun opleves ”live”. Parken er også kendt bjerg klatrere. En park ranger havde sat en kikkert op så man kunne følge en enlig klatre på nogle af de lodrette klippesider, og han havde noget længere end 6 meter ned.

Klokken nærmede sig 18 og vi kørte tilbage på hotellet for en hurtig dukkert i poolen, og herefter afslapning i den udendørs spa. I morgen kører vi gennem parken og Tioga passet (næsten 10.000 fod) for at komme til vores sidste stop inden Death Valley. Se billeder her.

Mr. Google

18. september 2009

Åhh hvor livet er skønt.. sidder på terrassen med et glas kold hvidvin med floden brusende forbi og har lige været i poolen for at blive kølet af…

I dag har været en rejsedag. Vi startede dagen med at køre forbi the painted ladys som er de mest fotograferede huse i SF, og som blev brugt til tv-serien Full House. Derefter gik turen ud af San Francisco, det var dejligt nemt.  Vi tog turen gennem Sillicon Valley, for Pelle (mr. Google) skulle jo lige forbi headoffice og tage en enkel skat, og have taget et billede af ham selv. (se dagens foto)

Derfra var det på motorvejen til Yosemite med et enkelt stop i Wallmart for at købe forsyninger (købte en flamingo kasse til drikkevare som vi fylder med is). Da vi kom ud var temperaturen sneget sig op på 106 grader (ca. 41 celsius), så det er noget af et skift når vi har været vant til omkring de 80 grader, og det er slet ikke rart at opholde sig ude i solen når man har fået lidt for meget sol visse steder. Så fremover husker vi begge solcreme.

Men vi er kommet godt frem og har fået et lækkert værelse med i første række til floden og udsigt til bjergene. Der ud over er der dobbelt spa, så det skal vi nok prøve når vi har været nede og få en god gang aftensmad. Se billeder her.

Sausalito retur

17. september 2009

Dagen i dag startede lidt senere. Vi var ude af døren kl. 9.30, og forcerede den første bakke på vej mod Fishermans Wharf. Vores plan var at leje nogle cykler, og cykle over Golden Gate Bridge. På vores vej kom vi forbi The Cable Car Museum, som faktisk ikke kun er museum men også her, hvor alle vogne bliver vedligeholdt. De 4 stålkabler som trækker de 4 forskellige ruter bliver også trukket her. Det var sjovt at se hvilket kabel der trak vores vogn.

Morgenmaden blev indtaget på wharf’en, og herefter fik vi lejet vores cykler. Cyklerne var selvfølge med masser af gear og hjelm hørte der også til. Vi fik udleveret et kort, og så gik turen ellers mod broen. Vi kørte først ud til Fort Point, som ligger lige under broen. Vi havde en fantastisk udsigt hele vejen. Så begyndte det at gå opad. Lille klinge foran og den store bagpå. På broen havde vi en ubeskrivelig udsigt over hele SF Bay. Alcatraz i midten, SF til højre og Sausalito til venstre. Når man cykler på broen skal men hele tiden have 2 hænder på bremsen. Alle de åndsvage gående turister stopper op midt i det hele for at tager billeder. Vel ovre på den anden siden besluttede vi får at køre ned til byen Sausalito. Her er alting noget dyrere. Lidt lige som at tage nord for KBH i stedet for til Køge. Vi fik noget kold at drikke inden turen gik op og op og op til broen igen. På vores vej blev broen indhyllet i tåge. Fantastisk syn.

Da vi kom tilbage, og fik afleveret vores cykler, hvade kørt 30 km, gik turen lige mod den nærmeste Ben and Jerry’s isbod. Vi havde håbet på at tage cable car’en lige om hjørnet, men den var desværre ude af drift. Den ”tallerken” de vender vognene på var gået i stykker. Vi gik til hovedlinjen, hvor vi måtte stå i kø i 45 min. Vi var dog så heldige at få plads på bagperronen. Nu nyder vi et koldt glas, inden vi skal ud at spise. PS. I dag har jeg taget et billed til pigerne.   Se billeder her.

Op og ned

16. september 2009

Hvis man ikke er i god fysisk form skal man ikke tage til San Francisco. Det går konstant op og ned. Netop som man tror man har nået toppen af byen, er der lige en bakke til der skal erobres. Dagen startede kl. 9 med morgenmad lige rundt om hjørnet, tror vi spiser der igen i morgen. Her efter var planen at tage på skattejagt, for at få afleveret de 8 mønter jeg havde med fra DK. På vores vej mod skatten fik vi oplevet fantastiske bygninger, gader op og ned, små parklignende haver, SF er en meget grøn by. Alle gør rigtig meget ud af deres huse og grønne planter. Vi ankom til Fort Mason for at finde min skat, der sad en anden skattejæger som vi kom i snak med, han skulle på tour d’Europe de næste 3 uger (5 lande??). Men det er vel ikke værre end os der også har været i 4 stater på 2 uger. Efter min mission gik vi langs kysten med Pier 39 (den med søløverne). Vi forventede at få en fantastisk udsigt til Golden Gate Bridge, men alt vi så var skyer.  Det slog os dog ikke ud og vi fandt et hyggeligt ”vandingshul” ved havne fronten. Vi tog en lille afstikker lidt ”up hill” for at se Lombart Street, den med alle svingene. Tilbage på havnen slentrede vi til Pier 39, hvor vi spiste rejer hos Bubba Gump, den forretning Forrest Gumb grundlagde?

Efter frokost fik vi shoppet lidt souvenir inden vi tog cable car’en op i byen igen. Cable car’en er en sporvogn som bliver trukket af kabler der løber i vejen. Jeg var så heldig at få en plads stående uden på vognen. Vi kørte helt til endestationen, hvor alle butikkerne er koncentreret. Fik shoppet et par nye løbesko i Niketown, halv pris af hjemme. Så er der råd til parkering som kun koster $35 + tax om dagen. Gik en lille tur i Chinatown inden vi returnerede til hotellet med ømme fødder. Nu skal vi kun gå 2 gade ned for at spise, og 2 gade op for at sove. PS. Jeg har taget et billed til alle jer der er lidt kejtede. Se billeder her.

Mod San Francisco

15. september 2009

Vi stod tidligt op igen. Men vi var også faldet omkuld tidligt. Spiste morgenmad lige overfor hotellet, en dejlig omelet med bacon, svampe, rød peber og ost. Turen i dag går mod San Francisco på Highway 1. Vi fulgte vejen og så både artiskok marker der blev høstet af fanger fra det lokale fængsel (chain gang). Vi gjorde holdt i Santa Cruz for at gå på den berømte Broadwalk og pier. Inden vi fandt den rigtige vej var Carina lige nede for at dyppe tæerne i Stillehavet. Ved Broadwalk’en blev vi lidt overraskede over at der ikke skulle betales for parkering, men det viste sig at var lukket, og havde været lukket siden sidste weekend. Sådan er det at rejse off-season. Vi gik en tur ud af pier’en og så både søløver og pelikaner. Vi fortsatte op ad kysten af Highway 1, og så masser af surferdudes ved alle steder, hvor bølgerne var gode. Spiste frokost i Half Moon Bay. Her havde vejret udviklet sig til en tåge, så resten af turen mod SF så vi kun glimtvis kysten. Sådan er det vel, når man kommer til SF. Vi ankom kl. 15 til vores hotel lejlighed, efter at havde kørt op og ned af nogle MEGET stejle veje. Det var lige før jeg ikke troede på at Camry’en kunne klarer det. Solen skinner fra en skyfri himmel, og vi glæder os til et par dejlige dage her i byen. Se billeder her.

Løver og Elefanter

14. september 2009

Dagen i dag har igen været fuld af gode oplevelser.. Vi startede ud med morgenmadsbuffet på hotellet, det var ok. Der efter kørte vi af sted mod Monterey af Highway 1. På et tidspunkt bad jeg Pelle om at køre fra, for jeg syntes at der var en flot udsigt, som jeg lige vil se nærmere på. Og det fortrød jeg ikke, for vi endte i en lille havneby (Port San Luis), hvor der var en gammel mole med Pelikaner og Søløver der sloges om pladsen.

Derfra var det bare den fedeste køretur langs kysten. Der var de flottest strande og de farligste rev. Fantastisk udsigt, og bare det at køre ind til side og høre bølgerne slå imod kysten hmmm…. På et tidspunkt var der et skilt med udsigtspunkt med søelefanter, så det skulle vi da også se, og hold da op nogle kæmper. De ser sjove ud når de bevæger sig på land. De bølger sig på vej, hvis man kan forestille sig det, og sikke en stor næse hannerne har. Landskabet har også givet os oplevelser. Vi startede ud i niveau med havet og på et tidspunkt var vi højt over skyerne og kunne ikke se den strækning vi lige havde kørt fordi skyerne lå så langt nede. Den lange køretur var det hele værd. Vi ankom til Monterey, hvor vi skulle bo på et hotel ned til kysten. Desværre var vores værelse blevet opgraderet, så vi bor i en kæmpe suite og 200 meter til den historiske havnemole. Aftenens menu bestod af lokale fiskeretter og lokal hvidvin til at skylle det ned med.

PS. Har taget et billede til jer der spiller golf. Se billeder her.