Mr. Google
Åhh hvor livet er skønt.. sidder på terrassen med et glas kold hvidvin med floden brusende forbi og har lige været i poolen for at blive kølet af…
I dag har været en rejsedag. Vi startede dagen med at køre forbi the painted ladys som er de mest fotograferede huse i SF, og som blev brugt til tv-serien Full House. Derefter gik turen ud af San Francisco, det var dejligt nemt. Vi tog turen gennem Sillicon Valley, for Pelle (mr. Google) skulle jo lige forbi headoffice og tage en enkel skat, og have taget et billede af ham selv. (se dagens foto)
Derfra var det på motorvejen til Yosemite med et enkelt stop i Wallmart for at købe forsyninger (købte en flamingo kasse til drikkevare som vi fylder med is). Da vi kom ud var temperaturen sneget sig op på 106 grader (ca. 41 celsius), så det er noget af et skift når vi har været vant til omkring de 80 grader, og det er slet ikke rart at opholde sig ude i solen når man har fået lidt for meget sol visse steder. Så fremover husker vi begge solcreme.
Men vi er kommet godt frem og har fået et lækkert værelse med i første række til floden og udsigt til bjergene. Der ud over er der dobbelt spa, så det skal vi nok prøve når vi har været nede og få en god gang aftensmad. Se billeder her.