Mr and Mrs Jorgensen

Vi kørte tidligt fra Wendover over den store saltsø. Da vi ankom til Salt Lake City ved middagstid var vores værelse klar til os. Og hvilket værelse. Stor tak til hotel bestiller damen. Vi gik rundt i downtown og kiggede os omkring. Lidt shopping blev det også til. Det mest spøjse vi oplevede var ved et fodgængerfelt, hvor man skulle tage et lille flag og gå med. Flaget tog man på den ene side af vejen, og efterlod det på den anden. Lækker bøf til middag. I morgen er der food week, man er jo uheldig J. Så man kan spise 3 retter for 30 dollars på næsten alle restauranter. Også de dyre… Se billeder her

Vores destination i dag var Wendover på grænsen mellem Nevada og Utah. Vi valgte at kører den hurtigste vej som gps’en sagde. Det vil sige, gennem ørken, ørken og mere ørken. Når Cruella i forruden siger at næste sving først er om 175 km. så er man lang væk fra alting. Vi kørte på nord kanten af Great Salt Lake Desert. Efter at have checket ind på motellet fik vi lidt at spise, inden vi kørte ud for at se Bonneville Salt Flats (Bonneville Speedway). Det er her der bliver sat hastighedsrekorder i biler. Da vi kom derud, hvar der rigtige mange mennesker og biler, og man skulle betale for at komme ind på området. Vi hilste pænt på adgangskontrollen, og de lukkede os gratis ind?? Det viste sig at ”World of Speed” netop var startet i dag, og åbenbart kunne ”dørmanden” godt se vi bare var kommet for at se sletten. Vi fik en rigtig god oplevelse, hvor vi både var på pitwalk og stå ved start linien, hvor biler, raketter, motorcykler og lastbiler bliver sendt af sted. Vi kunne ikke komme ned til slut linien da den er 10 miles væk, og kun for deltager. Det mest sindssyge vi oplevede var, da en M/DT (Modified Dieseltruck) blev sendt af sted. Vi har kun billeder af den, men film af en anden start. Husk lyden. (se film her). Vi bor i Utah men spise på et af kasinoerne lige på den anden side af grænsen, i Nevada. Her er en lidt mere lempelig alkohol politik. Efter maden kiggede vi lidt på de forskellige kasinoer, og der blev brugt et par dollars eller tre! Se billeder her

I dag kørte vi gennem den sydlige del af Yellowstone og fortsatte ind i Grand Teton National Park. Flotte kløfter, voldsomme floder og høje bjerge. Da vi kom ud af parken, gjorde vi holdt i Jackson for at spise frokost. Hurtigt videre, vi havde næsten 500 km. at køre i dag. Vi passerede et enormt bjergpas på vej ind i Idaho. På den anden side af passet (Rocky Montains) kom vi ind i Idaho. Landbrugs jord i enorme mængder. Mange marker bliver kunstvandet fra de nærliggende floder. Hvis man bruger http://maps.google.dk og søger på 43.56671,-111.868286 ser man nogle sjove cirkler (husk at vælge satellit mode). Disse er skabt af enorme vandingsanlæg, som bliver flyttet lige som en passer. Nu sidder vi på hotellet og slår mave efter en god bøf på Applebee’s. Se billeder her

Efter et solidt morgenmåltid, skulle vi køre ind i parken, men der var lige en lampe i bilen, der lyste som ikke skulle (dæktrykket) så vi måtte lige forbi en tank for at tjekke at der nu også var et problem, og heldigvis var det hele ok. (Lampen blev dog ved med at lyse de første 30 km) Vi blev enige om at det var pga. kulden for det kun 6 grader, men solen fik hurtig magt og vejret blev godt omkring de 20 – 25 grader. Kursen var sat Nord om parken med første stop i Mammoth Hot Springs, vi blev dog lige forsinket af en Bison på vejen. Forventningerne til Mammoth var store, især efter i går hvor vi så det ene fantastiske sted efter den andet, så da vi kom derhen blev vi lidt skuffet. Det var da flot og anderledes, men i forhold til de farver og indtryk vi havde fået i går, havde vi nok forventet lidt mere.

Det var for tidligt for frokost men næste spisested vil kun være en time derfra så vi ventede.. Det skulle vi dog ikke have gjort for det var lukket for sæsonen, nå men så var det godt at vi stadig havde nogle granolabar i bilen. Vi forsatte videre og udsigten var bare fantastisk, det er umuligt at tage billeder af det hele, for man får ikke højden og dybden med. Så vi nyder den bare og gemmer den i hukommelsen til når vi kører i flade Danmark. Vi så også et lille vandfald men vi havde det bedste i vente. Da vi kom ned til Canyon village var klokken ved at være 15.30 og der fik vi endeligt noget frokost og det havde vi brug for. For vi skulle lige ned at en lille sti som var 5/8 mil (ca. 800 meter) men den fald med 200 højde meter nemt at komme ned men hårdt at komme op. Men det var hele turen værd vi kom bare ned til et brølende vandfald som falder ca. 100 meter ned og med mellem 20.000 og 240.000 (efterår/forår) liter vand i sekundet. WOW siger jeg bare hvilken fed måde at sluttet dagen på så gjorde det ikke noget at det tog lidt længere tid at komme ud af parken fordi vi lige skulle passere en stor kronhjort som alle vil have et billede af. Vi kom først tilbage til hotellet kl. 18.30 og Øllen var frossen i køleskabet så vi skyndte os ud for at få en pizza og øl. Se billeder her

Vi fik et ok morgenmåltid på hotellet i Cody, inden vi fik pakket vores ting og drog mod vest. Med vest mener jeg Yellowstone Nationalpark. Første stop var dæmningen som Buffalo Bill var ide-manden bag. Vi kørte videre ind i dalen, mod Yellowstone, hvor bag hvert eneste sving var en ny betagende udsigt. Pludselig var der nogle biler som holdt ind til siden?? Hvad sker der her?? En Bison gik og græssede i grøften. Jeg sendt Carina ud for at tage et billede, Jeg klarer edderkopper derhjemme.

Klokken var ved at blive spisetid, og vi gjorde klar til at finde et sted at spise vores medbragte sandwich. Stoppede ved et sted der hedder West Thumb Geyser Basin? Masser af mennesker, men vi fandt et ledigt bord. Efter en tør sandwich skulle vi lige se hvad det var for et sted vi var stoppet. Hold da op. Varme kilder overalt. Termisk aktivitet i verdensklasse! I kan jo se det på billederne. Vi kørte videre mod Old Faithful, en stor geyser. OF springer ca. hvert 90. minut. Vi ankom kl. 14.25 og ifølge planen ville hun springe kl. 14.35 plus/minus 10 min. Hun var ikke sprunget, og vi så hun sprang kl. 14.45.(se film her) Efter forløsningen gik vi rundt og så de andre varme vandhuller.

På vej ud af parken mod West Yellowstone, hvor vi skal bo de næste 2 nætter, så vi en Bull-Elk som passede på sine to køer. Nu har vi lige været ude og spise Bison ribeye, og fik en chokoladekage to-go. Se billeder her

I dag havde vi en forholdsvis kort køre tur på ”kun” 200 km. men den var fantastisk, og jeg må erkende at jeg er mere til bjerge end prærieland. Vi kørte ud af Sheridan og op mod Big Horn Mountains. Vi kørte op og op og op, fortsatte et langt stykke på bjergsletten i ca. 2700 meters højde, hvor vi så masser af kvæg, også på kørebanen. Nogle steder var der også cowboys til at holde styr på dem.. Gad vide hvad de gør med køerne om vinteren, for de kan da ikke være udenfor??? På mange veje er der også mange skilte hvor de gør opmærksom på at vejene kan være spærret. Det kan næsten kun være pga. fyge sne, for på de store sletter i højderne må sneen være meget let så det er let at forestille sig hvor slemt her kan være, men heldigvis viste vejret sig fra sin gode side i dag og der var kun blå himmel og masser af vind. Da vi skulle ned af bjergkæden var der en officiel parkeringsplads som vi holdte ind ved, og heldigt for os var udsigt til vandfald og kløfter, som fulgte os hele vejen ned.. mmmm lyden af brusende vand og bjerge i baggrunden… Vi tog også en lille ekstra tur af en grusvej ud for at se noget der hedder Devils Kitchen det ligner ikke et sted hvor der kommer mange turister men det var en speciel oplevelse. Vi ankom til hotellet kl. 14 og der var de ikke klar til os så vi hyggede rundt i byen indtil vi kunne få værelset kl. 16. Igen godt hotelvalg, som ligger lige over for den restaurant som vi havde fundet hjemmefra, og vi blev ikke skuffet. Vi fik en middag med ok mad og cowboy underholdning (se film her) for alle pengene. Så nu sidder vi tilbage på hotelværelset og får en drink og ser ekstrem kager på food channel (hvorfor kan vi ikke se den derhjemme?). I morgen kører vi ind i Yellowstone. Se billeder her

Dagen startede som den skulle. Morgenmad, pakke bil, checke ud og så af sted. Vi kørte mod Deadwood, en western by grundlagt 1876, som ligger i det nordligste af Black Hills. Da vi kom frem til byen og fandt en parkeringsplads, ville Carina lige have sin trøje, for det blæste en del. Men hvor var trøjen? Min ny indkøbte jakke manglede også. Jeg tror de hænger i klædeskabet på hotellet, sagde jeg. Hvem fanden indretter også hotel værelser med skabe!!

Nå, vi så Deadwood, lidt af en turistfælde, inden vi kørte tilbage til Rapid City for at hente vores jakker. Kun en forlængelse på 120 km. Så turen i dag blev på knap 600 km. Endelig kunne vi køre mod Devils Tower, der hvor rumskibet fra ”Nærkontakt af 3. grad” lander. Et helt unikt sted. Vi valgte at gå turen rundt om bjerget, for at kunne se det fra alle sider. Stedet er også helligt for indianerne, og mange steder hænger der tøj strimler og andet i træerne. Noget med nogle indianer børn der blev jagtet af en bjørn. Nu havde vi kun en lang køretur til Sheridan, hvor udsigten hele vejen var prærie med bjerge som baggrund. Sheridan er Buffalo Bills hjemby.

Efter at havde checket ind droppede vi 4 geocacher coins vi havde med hjemmefra. Vores frokost havde været meget let i dag, så vi kørte til byens bedste (ifølge tripadvisor) steakhouse. Vi bestilte Ribeye fra både okse og bison. Super delikat. Man kan sammenligne det med forskellen på kalv og ko. Nu slapper vi af med vin og øl på hotellet. Se billeder her

Det er lidt svært at komme i tanke om, hvad vi har oplevet i dag. For det har været en lang og oplevelsesrigt dag. Vi startede med morgenmad på hotellet i Cheyenne. Ikke noget der kan anbefales. Carina fik bl.a. Præfabrikeret æg formet som en pandekage. Skal vi ikke bare sige at hun levnede rimelig meget på tallerkenen. Planlægningsmøde på værelset med google maps og Rand McNally vejkort. Vi valgte at køre nordpå ad I-25 for at se Fort Laramie, en gammel handelsstation med originale bygninger og udrustning. Jeg havde dog regnet med at se et fort i træ, ligesom det jeg legede med som dreng. Bygningerne var meget ”gamle” næsten 150 år! Det gav dog et godt indblik i, hvordan soldater og officerer boede dengang. Lidt sjovt var det at en busfuld danskere var på tur. Den ene ældre dame sagde til den anden ”de to unge mennesker taler da det samme sprog som os?” jeg kunne kun vende mig om og bekræfte at sproget vi talte var dansk.

Turen gik videre mod Hot Springs i South Dakota. Vi kørte gennem prærie, prærie og mere prærie. Da vi nåede Hot Spring gjorde vi stop på en Dairy Queen.  DQ troede jeg kun serverede produkter fabrikeret af mælk, men man får udmærkede skinke sandwich serveret. Vi kørte videre ad ruten med de ”grønne” prikker (marguerit rute) og gul markering. De mest naturskønne ruter. Vi kørte mod Crazy Horse Memorial, en Indianer høvding der er ved at blive hugget ud i et bjerg. På vejen så vi Bison okser som græssede. De gik omkring 50 meter fra vejen. Hold kæft de stinker. Vi så bjerget, hvor der bliver arbejdet på at hugge Crasy Horse ud. Vi blev enige om, at de aldrig bliver færdige.

Så gik turen videre til Mount Rushmore, de 4 præsidenter hugget ud i klippen. De 4 hoveder tilsammen kan være i hovedet på Crazy Horse. Nå, men vi ankom i kraftig regn, så souvenir butikken kunne lige nås inden vi så monumentet. Vi så de fantastiske regnbuer efter regnen. Men vi fandt ingen potter med guld. Nu gik turen mod Rapid City, men vi kørte via route 16A. En hel enestående oplevelse. Man kører under en bro, svinger 270 grader til venstre, og lidt efter kører man over den. Du kommer til sving, et skilt påbyder dig at bruge hornet, du drejer om svinget og kører igennem tunneler hugget ud i klippen.  En af de smukkeste strækninger vi nogle sinde har kørt. Bambier, det kalder Carina dem, på vejen, smuk natur og ro i sindet, det er da ferie.

Da vi kom til Rapid City fik vi hurtig checket ind, hvorefter jagten gik i efter Øl. Man skal jo ikke glemme hyggen. Vi stoppede dog først ved Best Buy, hvor der bl.a. blev købt et stativ til kameraet. Da vi kom ud stå himmel og hav (vi lidt langt fra vandet) i et. En mægtig thunderstorm var i gang. Lyn, torden, hagl og regn. Det ende med at vi fandt et kæmpe Wallmart, hvor vi også købte nogle kæmpe bøffer vi stegte på vores suite. Nu spiser vi kage og drikker øl. Inden vi ligger os til at sove. Se billeder her

I dag gik turen mod Cheyenne i Wyoming. I sted for at kører 140 km. til Cheyenne valgte vi at køre ad små county veje og Senic Byways (marguerit ruter), og turen blev derfor på knap 400 km. Inden vi nåede så langt fik vi morgen kaffe på vores bænk foran vores værelse, mens vi nød solopgangen. Bilen blev pakket og vi kørte ned downtown i Estes Park, hvor vi spiste morgenmad hos The Egg and I. Rated no.1 på tripadvisor.com. Carina fik eggs on skulls, jeg valgte noget mere almindeligt. Men vi blev ikke skuffet…. Turen ud af Rocky Mountains gik langs brusende floder, stejler klippevægge og fantastiske udsigter. På vores tur i dag nåede vi højder på over 3000 meter, og ellers kørte vi i gennem uendelige vider man ikke kan tage billeder af. Lige inden vi krydsede grænsen til Wyoming måtte vi bremse hårdt, da nogle rigtige cowboys lige skulle have bøfferne over på den anden side af vejen. Vi er i cowboyland. Det er ikke alle steder man ser skilte med ”Eat Beef”. Vi spiste frokost på en lokal diner i en lille by vi kom igennem. Ikke noget at råbe hurra for men bedre end Mc D. Ankommet til Cheyenne fik vi checket ind på hotellet, inden vi kørte ned til byen. Vi oplevede virkelig den økonomiske krise her. Forladte villa kvarterer, lukkede butikker, og små hullede veje. Selv den Safeway gps’en fandt til os var lukket. Vi gik en tur i den del af byen, hvor man satser lidt på turister, og fik et par sjove oplevelser. Middagen i dag blev indtaget på værelset, personligt hentet hos Dominos. I morgen kører vi til Rapid City i South Dakota. Se billeder her

Vi glemte helt at skrive vores blog fra i går færdig, for efter vi havde været nede og få gratis kl. 17 drinks (det blev først kl.18 vi skulle lige have en time på øjet) gik vi ud for at spise aftensmad, men der var mange steder der var lukket pga. Labour Day. Men vi endte et sted der serverede Elk burger (lidt skuffende smag) så vi brugte resten af aftenen og det meste af dagen i dag med at diskutere hvad en Elk er om det er en kronhjort eller rensdyr vi har udelukket Moose for det er helt anderledes.. Nå Pyt..

Vi startede ud fra Denver og var lige forbi et outlet center for at købe jakke mv. til Pelle, og derefter var det meningen at vi ville køre over Boulder til Estes Park, men pga. af en kæmpe skovbrand var vejen lukkede så vi fandt en alternativ rute, Den skulle så have den mest fantastiske udsigt over Rocky mountains, men pga. røgen fra skovbranden så var der desværre meget dårlig sigte og luften var tung af røg. Der var masser af huse ”drysset” ud over bjergsiderne hold da op en udsigt (har lige set at man kan købe en loge for ca. 300.000 $ (1.8 mil så det venter vi lige med) Vi kom frem til en dejlig dal der viste sig at være Estes Park og fandt hurtigt hotellet. Vi fik tjekket ind og bilen er parkeret lige uden for døren.

Det eneste minus ved motellet er at det ligger uden for byen, så vi kørte derned og den var meget hyggelig men vi kan godt mærke at vi kommet til slutspurten af sæsonen for alle steder holder udsalg og der er ikke ret mange mennesker, men det er prisen for at rejse på det tidspunkt vi gør. Til gengæld slipper vi for at stå i kø til alting..

Vi kom tilbage til hotellet og fik en forsinket kl. 17 drink og blev enig om at spise på en BBQ restaurant i gåafstand, så der har vi lige været nede og fået vores sult stillet. Det var et godt sted og det tog ikke mere end ½ time fra vi blev sat til vi havde spist. Så kan man nå mange gæster på en aften.. Nå nu vil jeg ligge mig over og slå mave og måske falde i søvn. Jeg syntes at vi er mere ramt af jetlagget denne gang end vi plejer, så vi falder i søvn omkring kl. 21 og vågner kl. 5.30 så vi prøver at skubbe det lidt hver dag. Se billeder her