Frem og tilbage er lige langt – Sagde du bøf

Dagen startede som den skulle. Morgenmad, pakke bil, checke ud og så af sted. Vi kørte mod Deadwood, en western by grundlagt 1876, som ligger i det nordligste af Black Hills. Da vi kom frem til byen og fandt en parkeringsplads, ville Carina lige have sin trøje, for det blæste en del. Men hvor var trøjen? Min ny indkøbte jakke manglede også. Jeg tror de hænger i klædeskabet på hotellet, sagde jeg. Hvem fanden indretter også hotel værelser med skabe!!

Nå, vi så Deadwood, lidt af en turistfælde, inden vi kørte tilbage til Rapid City for at hente vores jakker. Kun en forlængelse på 120 km. Så turen i dag blev på knap 600 km. Endelig kunne vi køre mod Devils Tower, der hvor rumskibet fra ”Nærkontakt af 3. grad” lander. Et helt unikt sted. Vi valgte at gå turen rundt om bjerget, for at kunne se det fra alle sider. Stedet er også helligt for indianerne, og mange steder hænger der tøj strimler og andet i træerne. Noget med nogle indianer børn der blev jagtet af en bjørn. Nu havde vi kun en lang køretur til Sheridan, hvor udsigten hele vejen var prærie med bjerge som baggrund. Sheridan er Buffalo Bills hjemby.

Efter at havde checket ind droppede vi 4 geocacher coins vi havde med hjemmefra. Vores frokost havde været meget let i dag, så vi kørte til byens bedste (ifølge tripadvisor) steakhouse. Vi bestilte Ribeye fra både okse og bison. Super delikat. Man kan sammenligne det med forskellen på kalv og ko. Nu slapper vi af med vin og øl på hotellet. Se billeder her

En kommentar til “Frem og tilbage er lige langt – Sagde du bøf”

  1. Claus Thyde siger:

    Igen intet bevis for at vores coins er blevet lagt, jeg synes jeg kunne se på et af geyser billederne at de var “tabt” der 🙂

    Claus

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/pelle.dk/ferie.pelle.dk/wordpress/wp-content/themes/defaultda_DK/comments.php on line 74