Nyt kapitel starter…

25. august 2011

Middag ved Canal Grande

25. maj 2011

Middag vel overstået. Melon med skinke, Gnocchi med henholdsvis kammuslinger og spæk. Kalvefilet i Marsala vin og roastbeef på rucola. Chokolade is og duo espressi. I morgen går turen hjem. Se billeder her

Santa Lucia og Indiana Jones

25. maj 2011

Efter morgenmad på hotellet slentrede vi lidt rundt, hvor efter vi endte op i en park hvor der var en geocache jeg lige skulle finde. Herefter besøgte vi San Geremia kirken, hvor de jordiske af Santa Lucia ligger udstillet. Hun var lidt tør at se på. Der var mange der havde lagt små hilsner til hende!  Tullerede rundt i Santa Croce og San Polo området. Hyggelige stræder, kanaler og drikke steder. Fandt et fantastisk frokoststed, hvor de lokale gondoliere åbenbart også spiste. Personalet kunne kun italiensk, men med lidt håndtegn fik vi da betalt il conto. Vi rundede hotellet for lige at holde lidt siesta. Her er rigtig varmt, over 30 grader. Da vi igen havde fået kolde fødder, tog vi vandbus linje 1 fra stationen, under Rialto broen, og stod af ved Ca’ Rezzonico, hvor vi efter en kort gåtur kom til den kirke, hvor Indiana Jones brækkede gulvet op. Vi gik af små stræder, med et enkelt pitstop, tilbage mod hotellet. Kl. 18 drinks (Prosecco) på bredden af Canal Grande (lige uden for hotellet). Nu nyder vi lidt Bellini på værelse også et bad inden vi skal finde et godt spisested. Se billeder her

Bryllupsdag i Venedig

24. maj 2011

Sikke en dejlig dag, jeg tror hvis jeg skulle beskrive en perfekt bryllupsdag så havde jeg skrevet en dag som i dag… Vågnede ved 8.30 tiden og var stadigvæk mæt efter gårsdagens middag, men stod op og gik ned til et dejligt morgenbord med croissanter, brød og hvad der ellers høre til et Italiensk morgenbord (ikke hvad vi er vant til fra USA) men det var rigeligt. Op og vende på værelset og en dejlig spadseretur til Rialto broen og marked, hvor vi så en masse friske fisk og dejlig frugt blive solgt til de lokale. En drikke pause og videre til Marcuspladsen som var fyldt med mennesker, så vi blev hurtige enige om at bare gå videre der var ingen af os der i 30 grader havde lyst til at stå i kø til at se på gamle bygninger.   🙂

Vi slangede os videre i de små smalle gader og var da inde og se på et par kirker. Det var efterhånden blevet tid til frokost. Vi fandt en fortovsrestaurant der lå i skygge, hvor der var lidt vind, og fik bestilt en gang Spagetti de nero (spagetti med sprutte i eget blæk), noget jeg havde lovet at jeg skulle smage, og en gang Spagetti de primavera (Spagetti med grønsager) godt jeg ikke var særlig sulten, for det var sjovere at se på end at spise. Men nu kan jeg sætte x ved det. Heldigvis var hvidvinen og øllen dejlig kølige (en stor øl = 1 liter). Efter frokosten slentrede vi rundt og snart var det drikke tid igen (det bliver det tit når solen brager ned og der er 30 grader). Vi fandt et sted der serverede en kølig flaske hvidvin (pinot grigio). Det var ikke den bedste jeg havde fået, men alt køler på en varm dag. Derefter gik vi hjem for at nyde vores kølige værelse bare i en ½ time. Vi aftalt at skulle en tur med gondol, og hvis vi kunne få lov, vil vi sidde og nyde kold Prosecco (italiensk Champagne). Heldigvis var Gondolieren med på ideen, så vi tog en romantisk gondol tur på 40 min til 100 € hvilket var billigere end jeg havde forventet (troede det vil koste det dobbelte), men dejligt var det og der var ingen o’solo mio.

Kom tilbage til hotellet og tur et afkølende bad inden vi gik ud og spiste en dejlig middag på den restaurant vi havde udset os til middagen i aften. Nu kan jeg også sætte kryds ud for hjemmelavet Risotto og teramisu og Pelle kan sætte kryds ud for kalvelever ala Venedig med polenta. Sidder mætte og halvfulde på hotellet og har haft en forrygende bryllupsdag og blevet enige om at der gerne må komme flere lige som denne. 🙂 Se billeder her

Venedig

24. maj 2011

Så er vi af sted igen. Ankom til lufthavnen i god tid og fik ”udleveret” vores reserverede parkeringsplads. Vi havde allerede checket  ind og udskrevet boardingcards dagen før, så vi skulle kun lige til bagage-drop. Sikke en kø. 20 min. for at afleverer sin bagage. Sådan er det at flyve economy. Morgenmad på den sædvanlige cafe. 40 min. forsinkelse på afgangen, det er jo SAS vi flyver med?? Flyet defekt, så det måtte skiftes ud med at andet og mindre. Skidt pyt. Vi ankom til Venedig (Marco Polo Airport) rettidigt. Vores blå kuffert kom ud på båndet som nummer 4. Carina havde købt billetter til Alilagula, vand busser direkte fra lufthavnen til Venedig. Man kan vel kun komme sejlende til byen, som en anden James Bond. Delte agter kahytten med en hollandsk familie, der blandt deres bagage, havde en brudekjole med. Blev sat af ca. 10 min. gangs fra vores hotel og fik det første romantiske indtryk af byen. Det er lidt lige som på film. Små kanaler, broer, restauranter, cafeer og vin barer alle steder. Hotellet er fremragende, og personalet dejlig afslappet og hjælpsomt. Gik en dejlig tur. Spiste frokost ved Canal Grande. Holdt et par tiltrængte drikke pauser, her er 29 grader fra en skyfri himmel. Tilbage til hotellet. Drinks ved Canal Grande (Bellini). Fandt et rigtigt fint lille spisested, ved hjælp fra Tripadvisor. Brugte dog lidt tid på at finde adressen. Restauranten skulle ligge på en plads, men her kan en plads godt strække sig 4-500 meter ned ad sidegaderne. Inspireret af Jamie Oliver fik vi både Spaghetti al vongole, carbonara, pizza og kalv i citron. Duo Espressi, til afslutning. Sikke en dejlig dag. Se billeder her

Så er det slut

21. september 2010

Nu går den ikke længere. Vi er trætte og mætte, både på oplevelser og af at køre bil. Carina havde sagt vi kun skulle køre 3000 km., men det blev til næsten 3100 miles og en sjat. Hvor skal det blive godt at side og slappe af i flyveren. I dag kørt vi fra Colorado Springs mod Denver og planen var, at shoppe det mest nødvendige. Pga. en bestilling på en parfume, fandt vi et fint mall hvor parfumen kunne købes. Det blev da også lige til et par bukser og bluser. Trætte af alting er vi nu på vores lufthavnshotel og slapper af. Det var alt i dag. Tak til alle der har fuldt med, og tak for alle kommentarer. Det varmer dejligt.

Farvel Aspen og Goddag Colorado Springs

20. september 2010

Nu er vi snart nået til de sidste dage af vores ferie og vi er begge trætte af at køre bil. Note næste gang (hvis der bliver en næste gang) skal vi have flere 2 dages overnatninger, det er meget trættende at pakke sammen og køre mellem 200 og 500 km hver dag. Men vi startede dagen med at tro at vi skulle en tur med gondolen op på Ajax (et af de meget berømte bjerge i Aspen) men snydt den kørte kun i weekenden så vi skulle have gjort det i går i stedet for lige at finde ud af hvor vi var.. nå pyt i stedet kørte vi over Independence Pass som er 12.000 fod (3685 meter), så vi var et godt stykke over træ grænsen og det blæste en halv pelikan men vi har aldrig været så højt oppe før heller ikke på ski. Behøver vi at sige at udsigten var fantastisk? Derfra gik turen til Colorado Springs med et lille ophold i Garden of the Gods, troede at der var mulighed for at komme ud og køre offroad segway, men det er kun i højsæsonen så vi blev lidt snydt. Vi kom tidligt frem til hotellet og fik installeret og slappet lidt af, endnu en gang har hende der har booket hotellet gjort det godt.. et hjørneværelse på 5 etage med udsigt til bjerge og by og kun en blok fra downtown. Vi gik ud i byen men der var ikke så meget at se så vi endte på en bar og fik et par drink. Derefter fandt vi et steakhouse og fik de største (men ikke helt de bedste) bøffer..Pelle 14 ounce (396 gram) filet og Carina 20 ounce (566 gram) ribeye steak dertil en salat (1/8 iceberg med dressing af grøn ost) og bagt kartoffel, så der var absolut ikke plads til dessert i dag. Nu sidder vi og slår mave på værelset. Men inden vi begyndte at slå mave fik jeg lige leget med mit nye legetøj (pulsbælte til Nikeplus) så tak svigermor og far for min fødselsdagsgave.. Den skal jeg nok blive glad for. Frygter dog lidt min 10 km på søndag har slet ikke fået løbet på ferien…. Se billeder her

Dinoland og Aspen

19. september 2010

Jeg havde et punkt på dagsorden på vej til Aspen og det var et besøg i Dinoland. Desværre var det under ombygning så det var ikke alt der var åben, men det var så gratis. Dinoland var ca. ½ time’s kørsel fra Vernal og vi skulle sætte bilen, og så med en shuttelbus op til en trail på ca. 2,5 km (skrev de men det var mindre). Vi kom forbi klipper med forhistoriske tegninger på men ikke lige så gode som dem vi så på newspaperrock (se USA 2008). Vi startede med at gå ud og se på forstenet muslinger og det er utroligt at tænke på at området har ligge under vand for der var godt nok varmt (omkring 32 grader), derefter gik vi op af en stejl ”trappe” hvor der stod en parkranger og udpegede de forskellige Dinoknogler i stenene og vi fik lov til at røre, hvor mange kan se at de har rørt ved en 160 mil år gammel knogle?? Hold da op det var lidt fantastisk.. Derefter gik turen til Aspen igennem flere bjerge og ørken landskaber (vi fandt ud af at det har været en utrolig varm sensommer i år). Hvor er det bare flot når farver skifter. Vi var også nede og runde Glenwood Springs ved en fejltagelse, men der så da hyggeligt ud og dyrt!…  Da vi kom frem til hotellet fik vi vores nøgle til værelse uden problemer, men da vi så kom derop var housekeeping ikke færdig, så mig ned og klage… det kunne godt betale sig for så blev vi opgraderet til en endnu større suite lige ud til et af pool områderne, dejligt.. og hvis vi ikke orker at gå de 500 meter ned til byen kan vi bare gå op og få hotelbussen til at køre os lige hvor vi vil have det mmm. Man kan godt blive forfalden til 4 stjernet USA-Luksus.. fortryder lidt at jeg ikke har booket 2 nætter her.. Men vi gik ned i byen og fik en god dele bøf med en super blød Pinot Noir til og en flydende chokoladekage med 20 år Sandemans portvin. Var der nogen der sagde luksus mennesker??? Se billeder her

Shopping

18. september 2010

I dag blev der shoppet. Vi kørte fra Salt Lake City til Park City, hvor bl.a. skihop i OL 2002 blev afholdt. Her var der også et rigtig fint outlet center. Vi var rigtig uheldige, for udover kupon hæfte med store rabatter, var udsalget i centeret startet og vi fik både udsalgs rabat og kupon rabat. Hvem kan stå for Tommy Hilfiger T-shirt til 10 dollars. Jeg tror at mit indkøb fylder lidt mere end Carinas, for Calvin Klein og Victorias Secret fylder ikke så meget!! Efter lang tids shopping, kørt vi videre mod Vernal, på grænsen til Colorado, hvor vi skal overnatte. På vejen kørte vi gennem Deer Valley, som er et udpræget vintersport sted. Fantastisk med de skiftende farver på træerne (svært at tage billeder af). Vi spiste på en lokal diner til 35 dollars. Fremragende mad, og meget besøgt af de lokale. Se billeder her

Et værre Tabernakel

17. september 2010

Startede morgen med et overraskende billigt men rigtig dejlig morgenmadsbuffet på hotellet, glæder mig allerede til i morgen tidlig. Derefter satte vi kursen imod Templet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige også kaldet Mormon templet. Imponerende bygning, vi måtte dog ikke komme ind i den for det er kun for de indviede. Så vi måtte nøjes med en rundtur i deres udstillingslokaler, hvor der er rig mulighed for at tale med kvindelig tilhænger af kirken fra alverdens lande (tror at de kommer herover for at ”aftjene deres værnepligt” inden de bliver gift), og en tur i den bygning hvor det store Tabernakel holder til, det er et kæmpe kor (de holder øveaften hver torsdag aften men det havde vi ikke set så det gik vi glip af), og det er dem der kan skabe et værre Tabernakel (hvem har ikke hørt det udtryk??).

 Derefter gik vi lidt rund og led lidt i varmen (omkring 32 grader) indtil vi fandt et af de steder der er med i Dine-o-round i Salt Lake City (en foodfestival hvor udvalgte restauranter servere 2 retter frokost for 5 eller 10 $ og 3 retter aftensmad for 15 eller 30 $). Det var en hyggelig og god frokost. Derefter var planen at vi ville tilbage på hotellet og i Poolen men.. Der var lige noget jeg havde set i går som jeg skulle ned og købe.. Og vi ville også lige kigge på en Ipad en gang til, for det kunne være fedt at have sådan en. Men efter at have fundet ud af at den ikke kan spille de spil jeg er en smule afhængig af på facebook blev den droppet, men i stedet for fik vi købt en ny Ipod der kun er en 3 del størrelse af den vi har nu men på 8 gb i steder for 2, så tak sviger-mor og far for fødselsdagsgaven den skal vi nok blive glade for.

 Efter at have brugt lidt penge gik turen hjem til hotellet for at slappe af inden vi gik ud for at finde et sted at spise.. rigtig god mad men betjeningen kunne godt have været bedre.. oplevede flere gange at der blev sat mad af til personer der var på toilettet og de var al for langsom til at komme med vores rødvin.. Men maden var rigtig god og så kun 30$ for en 3 retters… Se billeder her