10. september 2014
Efter morgenmad gik vi ned forbi Ernst Hemmingways hus og fortsatte imod det sydligste punkt på det amerikanske kontinent. Tænk at man skal stå i kø for at kunne tage et billede, men det gør man som det mest normale i verden..
På vej tilbage købte vi et par sandwich til at tage med på dagens oplevelse. Vi havde booket en snorkel tur med båd. Hvor var det fedt, vi sejlede ca. 45 min fra Key West ud til et rev hvor vi blev sluppet løs med snorkel og gummi tæer, ret grænseoverskridende for Pelle, da han altid at insisteret på at kunne bunde når vi har snorklet men vi kom i og fik nogle gode oplevelse dog var vi lige ved at svømme ind i en stor brandmand men vi fik undgået den, så ingen skade sket. Dog var det ikke lige så flot og meget at kigge på som da vi var på Hawaii, men der var da både koraller og blå fisk. Der var plads til 50 på båden men vi var kun 16 så der var masser af plads og der var da også 4 nordjyder med, men de var meget lukket så dem fik vi ikke snakket så meget med.
Vel i land tog vi forbi vores ”stambar” (kan man ikke kalde den det når man har været der 2 dage i træk) Willy T. hvor der var live musik (kl. 16) og billige Mojito’s fik et par drink og tog hjem i poolen for at køle af, nyde deres kl. 17 drink, taget et bad for at gå ud og spise, og ende aftnen på Willy T. så var vi også ”trætte”
Key West er et fantastisk paradis for voksne.
Se billeder her
Gemt i The Keys | Ingen kommentarer »
10. september 2014
Så kom vi på nettet igen…
Vi kørte tidligt fra Marathon, efter at have spist morgenmad på den lokale IHOP. Turen gik over 7-mile bridge, navnet siger sig selv. Man køre langs med den gamle bro, har Atlanterhavet på den ene side og den Mexicanske golf på den anden. Vi stoppede ved en af Floridas naturparker. Det koster et lille beløb at komme ind i parkerne, som går ubeskåret til vedligeholdelse, men damen ved bommen spurte os om vi havde et lånerkort til biblioteket. Vi svarede at vi ikke havde et herfra, og så kiggede hun undrende på os, og spurte om vi ikke havde biblioteker i Danmark? Hun fik forvist vores nye 1813 sundhedskort, og vupti så var indgangen gratis. Hun fortalte at alle statsparker i Florida er gratis, hvis man har et lånerkort.
Vi så leguaner, pelikaner og små fisk, mens vi fik snorklet i en lille vig.
Vi fortsatte mod vores hotel i Key West, og kunne checke ind allerede kl.13. Hotellet er en lille perle lige ved siden af Duval street, gaden hvor alting sker. Et voksent hotel med kl.17 snacks og vino, samt fri cigar rygning. Vi er tæt på cuba. Alle steder bliver der solgt håndrullede cigarer lavet af cubansk tobak.
Vores værelse ligger lige ud til pool, og da det er et voksent hotel, viser alle hensyn til hinanden.
Vi slentrede op og ned af Duval Street, og sidst på dagen, efter pool besøg, gik vi til Mallory Square for at se solnedgang. Det er på Mallory Square man mødes og ser den. Efterfølgende gik ned til havnet og spiste. Desserten blev dog købt i den originale Key Lime Pie butik, og blev nydt med fødderne i poolen, tilbage på hotellet.
Se billeder her
Gemt i The Keys | Ingen kommentarer »
10. september 2014
Gemt i The Keys | Ingen kommentarer »
8. september 2014
Tog afsked med Miami Beach, men inden vi kørte ud af byen fandt vi en butik der solgte Dolphins kasketter så Pelle fik en til samlingen. Derefter kørte vi imod the Keys på highway 1, vi har jo god tid.. Men den var ikke så spændende at kigge på, men nok bedre end hvis vi havde taget freewayen…
Planen var at vi ville spise frokost i Key Largo på den berømte Mrs. MAC men vi havde ikke lige taget højde for at der var lukket om søndagen (hvilket der er de fleste steder især uden for sæson) så vi måtte ”nøjes” med Mc D’.
Havde forstillet mig at vi kunne se vand det meste af tiden når vi kørte ud af the Key’s men der er plantet mange høje træer og man kan ikke bare lige komme til vandet.. Der skal man bo på et ressort eller kende en med en grund ned til.. Så øv men vejret var heller ikke til det hele dagen havde himlen været grå og vi havde fået nogle gode regnbyger undervejs.
Kom til Maraton hvor vi skulle overnatte og de har en public Beach så den var vi nede og kigge på men da det blæste og småregnede var vi ikke lige og bade (uhh det var jo ”kun” 25 grader) Derefter kørte vi op for at kigge på en af de andre lokale attraktioner..
Skildpadde hospitalet, Det er nu gået op for mig hvilken unik oplevelse det var at kunne svømme frit imellem Grønne havskildpadder for 3 år siden. Men vi fik en god gennemgang af alle de ting som Skildpadder kan komme ud for og hvad de gør for at redde dem. Sætter lodder på deres skold hvis de har fået bubble but syndrom (en båd har ramt dem og der er kommet luft under skjoldet) fjerner cyster (som kommer af forurening) fjerner kroge, amputere finner hvis det er nødvendigt. Efter lektionen kom vi ud for at kigge på dem der nu var ”indlagt” hvor var de søde og jeg fik helt ondt af dem. Viste I at der kun findes 7 forskellige havskildpadde arter?
Nå vi fandt vores Motel lidt under den standard vi er vant til men der var rent og pænt så det gik.. Aftensmaden blev til hjemmelavet sandwich da de fleste restauranter var søndags lukket og der ikke var nogen af os der havde lyst til fastfood.
Se billeder her
Gemt i The Keys | 1 kommentar »
7. september 2014
I dag var vi rigtige turister. Vi købte billetter til havne rundfart, men ikke bare en almindelig en, men ”The Millionare Tour”. Båden var rigtig fin, og der var dejligt at komme ud på ”åben” hav og få lidt vind i håret. Vores flotte guide kunne fortælle akt både på engelsk og spansk, og hun fik sagt ”Welcome to Miami” mindst 14 gange. Vi kom bl.a. forbi Star Island, hvor f.eks. Puff Daddy og slæng holder fester. Vi så Al Capones gamle hus, og nu afdøde Elisabeth Taylors. Et par af husene er til salg med priser startende på 17 millioner dollars. Mange steder, hvor en handle lige er sket, bliver det gamle hus revet ned, og nye moderne huse bygget. Vi kom også forbi Fisher Island, men så ikke nogle tennis stjerne. De er pt. i New York og spille.
Vi spiste efterfølgende frokost på Hooters, og så kørte vi op til Sun Stadium, for at købe en Miami Dolphin cap i deres fan klub. Men det var ikke lige til. Der skulle åbenbart være en universitetskamp, så alt var organiseret kaos, og man kunne ikke bare køre ind på parkeringspladsen. Vi finder en anden shop.
Tilbage på hotellet fik vi vores badehåndklæder, og gik ned og fik kølet vores kroppe i det 30 grader varme vand. Herefter på bar vor vi fik nogle meget store Mojito med øl flasker i. De bliver kaldt Bulldogs. Vi kom aldrig hjem og fik skiftet tøj, men blev hængende på Ocean Drive den aften.
Se billeder her
Gemt i Miami Beach | 1 kommentar »
6. september 2014
Hvor er det fedt at have ferie og ingen faste planer, som nogen måske har lagt mærke til så har vi fundet ud af at det passer os bedre at skrive blog om morgen i stedet for inden vi går i seng (det sætter i måske også pris på for mængden af alkohol styre nogen gange hvad der bliver skrevet J)
Men efter en gang continental breakfast (tørre toast, kaffe og juice..) drog vi ud for at finde ud af hvor vi nu bor henne og heldigt for mine fødder var der leje cykler på beach walken så vi lejede dem for et par timer (meget optimistisk) for at udforske så meget som muligt af Miami Beach men hold da op hvor er her varmt sveden hagler af en og selvom der bliver en lille brise når man cykler, er det ikke nok til at holde sveden nede.. så vi fortryder hurtigt at vi ikke havde vores badetøj på men vi kom øen rund og fik set de der art deco bygninger (forstår ikke at der er så meget fuss om dem men de er jo ”gamle”) vi fik også set ud til Fisher Island (Amdi øen) så nu kan vi sætte et hak ved det.
Så var det tid til afkøling op og skifte til bade tøj hente et par håndklæder i receptionen og ned til stranden lækkert var det men afkøling er så meget sagt når vandtemperaturen er 30 grader men så er der ingen problemer i at blive derude i lang tid så det var sulten og tørsten der drev os op på en strand bar hvor vi fik stillet vores behov.
Men så var vi også lige nød til at tage hjem og sove lidt til middag.. de der mohitojs de slå lidt…
Da vi vågende tog vi atter ned til stranden for at blive friske igen inden at vi skulle beslutte hvor vi ville spise til aften. Det blev til en fin cubansk restaurant og det var en rigtig god oplevelse.. Men min drøm om at komme til Miami og det hele bare er en stor fest der er vi desværre meget uden for sæson men vi prøver at finde et sted, med en fest i aften.
Se billeder her
Gemt i Miami Beach | Ingen kommentarer »
5. september 2014
Turen til Miami fra Orlando blev taget med så lidt motorvej som muligt. Det er sjovt at se det man kun ser på Discovery Channel i virkeligheden. Slum, bilforhandlere og autoophuggere. Vi ankom sidst på eftermiddagen, og efter vi havde checket ind på hotellet gik vi straks ned mod stranden, Miami South Beach. Den ligger en gade fra hvor vi bor, så det kan næsten ikke blive tættere på. På hotellet er det muligt at låne strandhåndklæder og ligge/side stole til at tage med. Carina fik lige dyppet fødderne i havet, inden vi sattes os på Ocean Drive og fik en drink, efterfulgt af aftensmad. Vi var begge lidt trætte, men fik et godt indtryk af hele den specielle afslappede lounge stemning her emmer af.
Nu har vi fået en beskeden morgenmad, og skal bare opleve livet resten af dagen.
Se billeder her
Gemt i Miami Beach | Ingen kommentarer »
4. september 2014
Står med min morgenkaffe og er lidt øv over at det er den sidste morgen i ”vores” pool hus, men kufferterne er pakket og vi er snart klar til nye eventyr.
Dagen i går var en ”rigtig” feriedag ikke de store planer, så vi brugte formiddagen på at slappe af og ligge i poolen. Vi havde dog en ”mission” vi skulle ud og finde Elsa’s kjole til Emilie, og man skulle mene at Disney downtown vil være det helt rigtige sted at kigge, for de Disney outlet vi havde kiggede i havde kun alm. tøj. Så vi tog derind men AK alle små piger i hele verden har haft en drøm om at være Elsa så der er udsolgt alle steder, så men lidt panik og opkald til moren måtte vi ”nøjes” med Ariel kjolen i stedet for, så nu krydser vi fingere for at den falder i god jord når vi kommer hjem. Men ud over Disney butikken så var der nu ikke meget ved down town… Disney er nok bare mest for folk med små børn.
Efter endt ”jagt” var vi forbi vore lokale Wall-mart for at handle ind til dagens bøf og uhumm den var god.
P.S. Vi kan tage billeder under vand.
Se billeder her
Gemt i Orlando | Ingen kommentarer »
3. september 2014
Formiddagen gik med afslapning ved poolen, inden vi gik på jagt efter en ny badedragt til Carina. Efter endt mission kørte vi i Universal, da vi skulle have udnyttet vores billetter. Heller ikke denne gang fik Carina lokket mig med op i Hulken. En vanvittig rutsjebane, hvor man bliver skudt skråt op med 60 km/t på kun 2 sekunder. Loops, tvist, og flere loop efter, kom hun lidt chokeret tilbage. Den var lidt vild, ligt ligesom Drragon Challenge fra forleden. Vi fortsatte mod ”Toon Lagoon” mod en vand rutsjebane vi havde set forleden, vi skulle prøve. Vi slog lige vejen forbi noget Carina havde set. ”Popeye & Bluto’s Bilge-Rat Barges” (Skipper Skræk og Brutus Lænse-Rotte Prame). Vi var drivvåde bagefter! Her blev ikke slukket for vandfaldende inden man sejler igennem. Vi havde dog tørre sko, lige indtil vi prøvede ”Dudley Do-Right’s Ripsaw Falls”. Vi spiste frokost i solen og fik samtidig tørret vores sko og tøj.
Det bedste ved parken i dag var, at der stort set ikke var kø nogen steder. Vi tog Hogwards Expressen fra Hogsmeade, og ankom lige til tiden på King’s Cross Station. En tur i Diagonal Stræde, og se alle de skæve karakterer fra Harry Potter. Vi fik også skudt Aliens sammen med Men In Black, var sammen med Transformers og redede jorden for undergang, vi bekæmpede skurkende sammen med Spiderman, og tog en tur til Egypten med Mumien. Selvfølgelig skulle Carina Lige prøve en sindssyg rutsjebane, hvor man starter lodret! Vi sluttede vores parkbesøg sammen med Harry Potter i Flugten fra Gringotts. Der var desværre en times vente tid, pga tekniske problemer.
Da klokken var blevet 20.30 spiste vi sammen med Forrest Gump, på Bubba Gump Shrimp Company. Fantastisk lang og oplevelsesrig dag. De kan bare noget med forlystelses parker her ovre. Se billeder her
Gemt i Orlando | Ingen kommentarer »
2. september 2014
Sikken lang dag. Vågnede tidligt, og gik en tur i poolen. Det er bare skønt. Efter en dejlig morgenmad, med frisk frugt og pandekager, lagde vi os på hver vores luft madras i poolen, og slappede af hele formiddagen. Det er rigtig ferie. Carina mente vi skulle ud til et rigtig Mall for at, ”jeg skal lige i to butikker og købe det jeg mangler”. Det blev en lang dag. Vi fik heldigvis lidt ”alene-tid” hver for sig. Jeg var bl.a. i en Microsoft Store, kiggede på nyt ur i Tag Heuer og prøvede at få en ”Genius” i Apple Store, til at få min mobil til at virke, uden held. Min mobil kan ikke se mit SIM kort, så jeg kan hverken ringe eller sende SMS’er. Så nu kan jeg kun sende og modtage iMesssage, når jeg er på wifi. Jeg mødte Carina i Victorias Secrets, hvor indkøbsnettet var fyldt til bristepunktet! Lige en tur i Macy’s og herefter skulle vi lige forbi et Outlet for at købe de bestillinger vi havde fået hjemmefra. Det bliv nok mest mig, der fik lidt nyt! Gå aldrig i Columbia og Geox butikken, når der er Labor Day buy 1 get 50% off the next item! tilbud!! Forbi Wal-mart for at købe protein, Rib-eye, og et par andre småting, som badehåndklæder til vores videre tur. Vi var hjemme omkring kl. 20, og fik os i godt glas hvidvin med fødderne i poolen, inden vi fik lavet mad.
Gemt i Orlando | Ingen kommentarer »