Mod Miami
Turen til Miami fra Orlando blev taget med så lidt motorvej som muligt. Det er sjovt at se det man kun ser på Discovery Channel i virkeligheden. Slum, bilforhandlere og autoophuggere. Vi ankom sidst på eftermiddagen, og efter vi havde checket ind på hotellet gik vi straks ned mod stranden, Miami South Beach. Den ligger en gade fra hvor vi bor, så det kan næsten ikke blive tættere på. På hotellet er det muligt at låne strandhåndklæder og ligge/side stole til at tage med. Carina fik lige dyppet fødderne i havet, inden vi sattes os på Ocean Drive og fik en drink, efterfulgt af aftensmad. Vi var begge lidt trætte, men fik et godt indtryk af hele den specielle afslappede lounge stemning her emmer af.
Nu har vi fået en beskeden morgenmad, og skal bare opleve livet resten af dagen.