24 timer +
En lang dag er ved at være slut. Uret ringede kl. 03.30, hvor vi stod op fik lidt morgenmad og pakket det sidste. Var ved biludlejningen kl. 5, sammen med 20 andre biler der skulle afleveres. Hurtig gennem check ind, hvor vi fik boarding pass til alles vores 3 fly, og vores kufferter blev checket ind hele vejen til København. Flyet fra Honolulu afgik planmæssigt, og vi fløj langs med Waikiki Beach, inden vi steg op over skyerne. Landede i LA til tiden, så nu skulle 4,5 times ventetid fordrives. Fik noget mad og slappet af. Flyet fra LA til London gik planmæssigt, men vi landede dog noget forsinket. Fint ikke at skulle vente for længe i London på det sidste fly til København. Vi lettede præcis, og landede 15 min. før planlagt. Nu var kl. 18.30 (+12 timer), så vi var lidt flade. Mens vi ventede på vores bagage, bliver vi modtaget af, ikke mindre end 4 direktører fra Bunzl. Sjovt lige at hilse på direktionen. Tak for transporten hjem, Helle. Se billeder her