Regnskov og vandfald

Startede dagen med en god omelet, mens vi nød udsigten over bugten. De lokale drenge var allerede ude og surfe kl. 8. Efter morgenmaden provianterede vi i et af de store supermarkeder. Turen i dag gik til Akaka Falls, et næsten 130 m. højt vandfald. Vi kørte på tværs af øen af Saddle Road, en vej som snor sig mellem de to store vulkaner Mauna Kea og Manua Loa. Vejen krævede sin chauffør. Jo tættere vi kom østkysten, jo mere frodig blev der. Vi kørte forbi banan- og avocadoplantager, så vilde orkideer i vejkanten. Vi gjorde holdt ved et andet vandfald, Rainbow Fall, men det var en skuffelse. Der manglede vand. Skal nok besøges når sneen smelter på toppen af Mauna Kea. Vi fik vores rigtig første indtryk af regnskov. Flotte planter og snoede træer. Vi fortsatte af den gamle kystvej, og gjorde holdt ved en rigtig piratbugt. Gik ned til bugten og spise vores medbragte mad. Vi lod vores medbragte gps guide os vej til Akaka Falls, men det var ikke nogen god ide. Det endte med, at efter ca. 800 meter af en jordvej, var vejen spærret af et kreatur hegn, hvor dyrene kiggede underligt på os. Vi skulle jo lige prøve at se om Cruella kunne finde vej!! Tilbage på hovedvejen, kom vi hurtig på rette spor. Parkerede, og fik en super oplevelse. Stien snoede sig mellem kæmpe bambus, lianer og smukke blomster, inden den førte forbi Akaka vandfaldet. Rigtig dejlig dag. Det er næsten ikke til at forstå, at vi ikke engang er halvvejs gennem vores ferie. Se billeder her

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/pelle.dk/ferie.pelle.dk/wordpress/wp-content/themes/defaultda_DK/comments.php on line 74