Bryllupsdag
Vi vågnede på vores 7. bryllupsdag og vejudsigten sagde regnbyger det meste af dagen, så derfor besluttede vi os til at dagen i dag skulle stå i shoppingen’s tegn. Vi havde hjemmefra fundet et stort shopping center, så vi vidste hvor vi skulle hen.
Vi tog Metroen fra Chinatown (efter lige at have taget et billede til en virtuel cache) og blev enige om at nu, hvor vi alligevel komme forbi Pentagon, ville vi lige stå af og for at se den store bygning og mindepladsen for de 187 dræbte den 9/11 2001 (59 fra flyet og 128 i Pentagonbygningen). Bygningen var der ikke så meget ved da vi ikke kun komme ind, men mindepladsen var værd at se. Tror også den er rigtig flot med lys på om aftenen, men det kommer vi ikke til at se på denne tur.
Da vi kom frem til endestationen af Metroen var det meningen at vi skulle med en bus videre, men der var 40 min til afgang så vi tog en taxi (kostede 40 doller men sparede os for tid og chaufføren var hyggelig at snakke med). Hold da op et shopping center tror det er et af de største vi har været i. Det var et kæmpe område (på mindst 2,5 km på alle leder) og det Outlet vi havde fundet har 220 butikker så vi kunne alle få styret vores lyst til at shoppe.. Far havde heldigvis taget en god bog med så han blev placeret i en blød stol så kunne vi andre få styret vores lyster…
Efter 4½ time skulle vi hjem og da vi kom ud var bussen til metroen klar til at køre, så den hoppede vi, og da vi kom til Metro stationen kørte toget 8 min efter så det burde jo blive en god tur hjem..
Men der var ingen der havde taget højde for at Ikke alle kunne holde styr på deres poser (mig) så da vi stod af på King st. for at skifte manglede vi en pose med. 3 bluser og 1 par solbriller.. Nå ned til stationsforstanderen og forsøge at få fat i toget (vi sad heldigvis i forreste vogn), og høre om posen stadig var der, og heldigvis efter at have ventet i ca. 30 min., fik vi besked på at vi kunne tage toget til Pentagon station og hente posen der. Nu var klokken også blevet mange så vi konstaterede, at vi var for trætte til at gå ud og spise på det sted som jeg havde udset. Vi var alle mere stemt for at spise på den anden side af gaden, og så vente med at tage ud og spise god mad til i morgen. Nu er kl. 22.10 og vi sidder og kæmper os for at holde os vågne til at skrive blog så hvis den er lidt rodet er det pga. træthed (ikke for meget at drikke)Vi høres ved i morgen hvor planen er en dejlig cykel tur, vi trænger også til at spare vores fødder..De er Ømme efter et par dage med mellem 10 og 20 km om dagen. Se billeder her.