Universal Studios
Hold da op for en dag vi har da fået oplevelse for alle pengene. Vi kan kun anbefale at tage i Universal Studio, måske var vi også heldig at komme en dag hvor vejret ikke var for varmt, og der ikke var fuldstændigt croudet. Det eneste vi gjorde forkert var at vi først var fremme en ½ time efter de åbnede..
Men vi lagde ud med at tage på en studie tur, som er en køre tur rundt til de forskellige sets som de har ”skudt” film i eller dem som de stadig bruger fuldt ud, med masser af special effects og en meget under-holdende turguide.
Derefter gik vi ned for at se special effects og Backdraft, som tager os bag scenen og beskriver lidt om hvordan de laver div. ting til filmene. Derefter mente jeg at det var på tide at vi skulle prøve nogle forlystelser så jeg fik slæbt Pelle med op i Jurassic Park og The Mummy (det krævede lidt ekstra overtalelse for The Mummy men det lykkes.), de var fede og slet ikke halvt så slem som rutsjebanen på New York New York i Vegas.
Nu var klokken også ved at blive 3 og der var et show, Waterworld, som kun havde show kl. 1 – 3 og 4.30, så vi måtte lige have lidt fart på for at nå det. Vi fik en af de pladser hvor der stod wet (men naive som vi var kunne, det da ikke være så slemt som der hvor der stod soaked), men efter et godt show så var jeg gennemblødt. Heldigvis tørrer man hurtigt når det er 28 grader. Nu var dagen også ved at være gået, men vi manglede 2 ting på ”ønskelisten” Simpson the Ride og Shrek 4D, og med vores held i dag nåede vi dem begge før parken lukkede kl. 6.
Men en rigtig god dag, den længste kø var på ca. 25 min og det mest skræmmende var følelsen af edderkopper på benene i Shrek 4D. Se billeder her.