Gospel i Harlem
I dag købte vi morgenmad hos vores lokale deli across the street. Efter indtagelse af bagel med æg og ost, tog vi sub’en til Harlem, 135st. Der er jo søndag så vi skal i kirke. Ved den kirke vi havde planlagt at besøge, hvor vi var 50 min. før gudstjenesten, var der en kø hele vejen rundt om blokken. Så det var vist ikke kun i vores turistguide kirken var nævnt. Rundt om hjørnet lå en anden kirke, The Mother African Methodist Episcopal Zion Church, den ældste Afro-American kirke i New York. Ingen kø og plads til næsten 500. Kirken blev fyldt op, og vi oplevede en gudstjenste på godt og ondt. Man bliver dog lidt flov når man ser andre turister udvandre under selve ceremonien. Præsten nævnte det også.. Kom til at tænke lidt på filmen Coming to America med Eddie Murphy. Ham præsten kunne virkelig fortælle noget om ”The Holy Ghost”. Selve koret var helt fantastisk. De neger-damer kan sgu få noget luft ud af deres lunger. Vi huskede som gode ”sognebørn” at lægge godt i kollekten.
Efter kirke gik vi mod syd. Vi slentrede ned af Lenox Av. gennem Harlem for at komme til Central Park. I parken startede vi med at finde en cache for at lægge vores 3 travelbug vi havde med fra Danmark. Herefter gik vi stille med den sydlige del. Man kan godt forstå at parken er byens åndehul. Skyggefuld og dejligt. Vi så Racketball, baseball, basket og massere af motionsløbere, spiste hotdog og pretzel Rigtig New Yorker style. Ved Strawberry Fields fik vi os en lille pause. Masser af John Lennon nostalgi. Da vi kom til Broadway var hele gaden fra Central Park til Times Square lukket for biler, og et kæmpe marked var opstået. Underligt at gå midt på vejen. Smagte en Corndog, hotdog på pind, meget speciel oplevelse.
Nu puster vi lidt ud inden vi skal besøge Gordan Ramsey i aften.