Det vildeste ride

Hold nu op vi er på luksusferie.. efter morgenmaden (luksus udgaven, dog kun med beef pølser og turkey bacon) skiftede vi til badetøj. Vi ville ned til den private strand og have en dukkert. Heden slår imod os lige så snart vi træder uden for døren, og en venlig livredder skal have check på os inden vi får udleveret håndklæder og strandstole..
”Ønsker de at sidde i sol eller skygge” spørger de, mens de ligger et stort håndklæde ud på stolen? De kommer også med en lille køle taske med 2 vand, for der skal jo væske til i denne varme. Vi får lov til at svømme rundt i et lille indhegnet område, hvor de er sikre på at man kan bunde og de har styr på os. Vandet er nok mellem 25-30 grader så det er ikke fordi man bliver nedkølet, men man bliver frisket op.
Når man så har ligget på strandstolen kommer de rundt med iskolde vaskeklude så man lige kan køle lidt ned, det har jeg aldrig oplevet før.. men vi har heller ikke boet på 4 stjernet hotel med egen strand og pool før.

Vi kan lige overkomme at ligge ved stranden 1 time så er varmen for meget, og vi har jo også andre planer for dagen så vi går op og tager et hurtigt bad skrifter til løst og behageligt tøj, og går ned for at snakke med conciergen om planlægning af vores lille mini ferie.
Vi får bestilt Ørkensafari til søndag, og får at vide at for at komme til Ferrari World skal vi bare tage en taxi. Som sagt så gjort.. Jeg ved ikke om vi er tidlig på den (omkring kl. 13) eller om vi er uden for sæson men man kan ikke sige at der er mange mennesker, så det vil være spild at penge at købe fast track billetter og den venlige dame fortæller også her er den knap så hurtige rutchebane og her er verdens hurtigste.. wuhu kan ikke vente..   Vi får prøvet hvad vi møder undervejs, men er helt klart spændte på den ultimative ride.. og hold nu op.. må indrømme jeg har nået min max, det var fedt det var sjovt men jeg skal ikke prøve den igen. 240 km i timen på knap 5 sek. Er voldsomt.
Pelle var helt oppe og køre og er/var klar til at tage en tur til og med 15 min ventetid kunne han da godt, men han trak i land en gang var nok alligevel. Men jeg tror at det jeg gav udtryk for at det var mit max og han ikke syntes det var så slemt, gjorde at han var glad.
Efter at have prøvet Ferrari World og købt nok en af vores dyreste magneter (90 kr), så fik vi den også i en meget fin pose. Vil vi se en af verden største malls Yas mail som ligger i forlængelse af Ferrari Wold og det var stort alt for stort og dyrt så det er ikke her vi får købt en hel masse.

Vi valgte at tage hjem på Hotellet og fandt overraskende nok en kvindelig taxichauffør ( store skilte med familie taxi på bilen) og der blev skuet godt op for popmusikken. Det er billigt at komme rundt.

Hyggede resten af dagen ( det kan gå lidt galt når vi glemmer at der er happy hour så der er 2 drinks for en og når der er gratis drinks i loungen mellem 18-20) Vi fandt et lokal steakhouse der serverede japansk wagyu steaks. Hold nu op hvor var det mørt og velsmagende, selvom det lå i en form for bearnaisesovs smagt til med allehånde.

Se billeder her

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/pelle.dk/ferie.pelle.dk/wordpress/wp-content/themes/defaultda_DK/comments.php on line 74